
Forbundsdagsvalg (tysk: Bundestagswahl) er valg til Forbundsdagen, det direkte valgte parlament på forbundsniveau i Tyskland. Valgene afholdes som hovedregel hvert fjerde år og gennemføres efter et system med forholdstalsvalg, hvor vælgerne afgiver to stemmer. Den ene stemme gælder en kandidat i en valgkreds, mens den anden gælder et partis liste i en delstat. Det er først og fremmest andenstemmerne, der bestemmer partiernes repræsentation i Forbundsdagen.
Siden valget i 2025 har Forbundsdagen haft et lovbestemt antal på 630 medlemmer. Valgsystemet blev ændret i 2023, og de nye regler blev delvist ændret i deres anvendelse ved en afgørelse fra Forbundsforfatningsdomstolen i 2024.
Tysklands grundlov fastslår i artikel 38, at medlemmerne af Forbundsdagen vælges ved almindelige, umiddelbare, frie, lige og hemmelige valg. De nærmere regler findes i den føderale valglov (Bundeswahlgesetz) og valgbekendtgørelsen (Bundeswahlordnung).
Den ordinære valgperiode er fire år. Ordinære nyvalg afholdes tidligst 46 og senest 48 måneder efter begyndelsen af valgperioden. Forbundspræsidenten fastsætter valgdagen, som skal være en søndag eller offentlig helligdag. Ved en opløsning af Forbundsdagen skal der afholdes valg inden for 60 dage efter opløsningen. Der afholdes ikke direkte valg til Forbundsrådet, der består af medlemmer af delstaternes regeringer. Valg til delstaternes parlamenter afholdes særskilt.
Tyske statsborgere har som hovedregel stemmeret fra det fyldte 18. år, hvis de har boet eller sædvanligvis opholdt sig i Tyskland i mindst tre måneder og ikke er udelukket fra valgret ved dom. Tyske statsborgere bosat i udlandet kan efter nærmere regler bevare stemmeretten, blandt andet på baggrund af tidligere ophold i Tyskland eller en særlig tilknytning til landets politiske forhold.
Valgbar er som udgangspunkt enhver tysker, der er fyldt 18 år, med de lovbestemte undtagelser. Ved det første forbundsdagsvalg i 1949 var valgretsalderen 21 år og valgbarhedsalderen 25 år. Ved valget i 1972 var grænserne henholdsvis 18 og 21 år, og siden valget i 1976 har begge været 18 år.

Valgsystemet omtales som personaliseret forholdstalsvalg (tysk: personalisierte Verhältniswahl). Tyskland er ved forbundsdagsvalgene opdelt i 299 valgkredse, der hver kan vælge én kandidat. Hver vælger har to stemmer, der kan gives til forskellige partier.
Med førstestemmen (Erststimme) stemmes der på en kandidat i den enkelte valgkreds. Kandidaten med flest førstestemmer kommer i betragtning til valgkredsmandatet. For partiernes kandidater er en valgkredssejr dog ikke længere i sig selv tilstrækkelig til at opnå et mandat: Siden 2025 skal mandatet også være dækket af partiets andenstemmer i den pågældende delstat. Partiløse enkeltkandidater er ikke omfattet af dette dækningskrav.
Med andenstemmen (Zweitstimme) stemmes der på et partis kandidatliste i delstaten. Partiernes andel af disse stemmer er afgørende for, hvor mange mandater de hver især får. Kandidatlisterne er lukkede, så vælgerne ikke kan ændre rækkefølgen af kandidater på listen.
De 630 mandater fordeles på partierne efter andenstemmerne ved beregningsmetoden Sainte-Laguë/Schepers. Derefter fordeles det enkelte partis mandater mellem delstaterne efter dets andenstemmer dér. I hver delstat prioriteres partiets vindende valgkredskandidater efter deres andel af førstestemmerne, indtil partiets mandater i delstaten er besat. Eventuelle resterende pladser besættes fra delstatens kandidatliste.
Dette kaldes andenstemmedækning (Zweitstimmendeckung). Hvis et parti har flere vindere i valgkredsene i en delstat end mandater efter andenstemmerne, bliver ikke alle disse kandidater valgt. Systemet skal forhindre, at valgkredsmandater øger Forbundsdagens samlede størrelse.
Som udgangspunkt skal et parti have mindst 5 procent af andenstemmerne på landsplan for at deltage i mandatfordelingen. Ved dom af 30. juli 2024 fandt Forbundsforfatningsdomstolen imidlertid, at spærregrænsen i den udformning, som valgloven fik i 2023, var forfatningsstridig. Indtil en ny ordning vedtages, skal partier med under 5 procent også medregnes, hvis deres kandidater har fået flest førstestemmer i mindst tre valgkredse. Domstolen godkendte samtidig princippet om andenstemmedækning.
Partier, der repræsenterer anerkendte nationale mindretal, er undtaget fra femprocentsgrænsen. Det gælder blandt andet Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), som repræsenterer det danske og frisiske mindretal i Slesvig-Holsten.
Frem til valget i 2021 kunne antallet af forbundsdagsmedlemmer overstige den nominelle størrelse som følge af overskudsmandater (Überhangmandate) og udligningsmandater (Ausgleichsmandate). Forbundsdagen nåede efter valget i 2021 op på 736 medlemmer ved valgperiodens begyndelse. Reformen i 2023 fastsatte et samlet antal på 630 mandater og afskaffede ordningen, hvor valgkredssejre automatisk kunne føre til yderligere mandater.
Reformen afskaffede også den hidtidige grundmandatsklausul, der tillod partier under spærregrænsen at deltage i mandatfordelingen ved mindst tre direkte valgkredsmandater. Forbundsforfatningsdomstolens afgørelse i 2024 betød, at en tilsvarende undtagelse foreløbig skulle videreføres, men nu med fokus på tre valgkredssejre frem for tre endeligt tildelte direkte mandater.
Valgene tilrettelægges af valgmyndigheder på føderalt, delstatsligt og lokalt niveau under koordinering af den føderale valgleder (Bundeswahlleiterin eller Bundeswahlleiter). Partier kan opstille delstatslister og valgkredskandidater, mens enkeltpersoner også kan stille op i valgkredse uden et parti. Vælgerne kan afgive deres stemme i et valgsted eller ved brevstemme.
Det første valg til Forbundsdagen fandt sted den 14. august 1949 i den daværende vesttyske forbundsrepublik. Vælgerne havde ved dette valg én stemme. Fra valget i 1953 har vælgerne haft to stemmer. Ved valget i 1990 deltog vælgere fra de østtyske delstater efter Tysklands genforening for første gang i et fælles forbundsdagsvalg.
Valgsystemet har gennemgået flere ændringer, blandt andet vedrørende spærregrænsen, mandatberegningen og kompensationen for overskudsmandater. Valgene i 1972, 1983, 2005 og 2025 blev afholdt før udløbet af den ordinære valgperiode.
| Valgår | Dato |
|---|---|
| 1949 | 14. august |
| 1953 | 6. september |
| 1957 | 15. september |
| 1961 | 17. september |
| 1965 | 19. september |
| 1969 | 28. september |
| 1972 | 19. november |
| 1976 | 3. oktober |
| 1980 | 5. oktober |
| 1983 | 6. marts |
| 1987 | 25. januar |
| 1990 | 2. december |
| 1994 | 16. oktober |
| 1998 | 27. september |
| 2002 | 22. september |
| 2005 | 18. september |
| 2009 | 27. september |
| 2013 | 22. september |
| 2017 | 24. september |
| 2021 | 26. september |
| 2025 | 23. februar |
Ved valget den 23. februar 2025 var stemmeprocenten 82,5. Det var det første valg under reformen fra 2023 og Forfatningsdomstolens afgørelse fra 2024. De detaljerede valgresultater og den deraf følgende sammensætning af parlamentet behandles i artiklen om Forbundsdagen.