Fort Abraham Lincoln

Fort Abraham Lincoln State Park. Infanteriet holdt til på højen her over en flad dal lidt sydpå med bygninger til kavaleriet

Fort Abraham Lincoln (tidligere Fort McKeen) var en amerikansk militærstation ved Missouri River i Morton County, North Dakota, der var konstant bemandet fra 1872‒1891.:205 Fortet var et vigtigt støttepunkt i USA’s udvidelse mod vest ved at være placeret i en konfliktzone 70 kilometer:20 nord for Det store sioux reservat i South Dakota, og dets mandskab eskorterede bl.a. jernbaneopmålere på prærien. Militærstationen var Custer-parrets hjem fra 1873 til 1876, og kavalerister fra fortet deltog i indianerkrigenes mest omtalte slag ved Little Bighorn River. Nedlagt enten i 1891:205 eller 1895.:5

Lokaliteten er beskyttet som Fort Abraham Lincoln State Park. Ingen historiske bygninger eksisterer, men f.eks. Fort McKeens vagttårne, et kornmagasin og Custer-parrets hus er genopført. Parken omfatter endvidere den skrånende plads tættere på Missiori River med den gamle mandan by On-A-Slant Village (beboet ca. 1575 til 1785).:188 Flere jordhytter er rekonstrueret.

Fortet etableres

Military Reservation. Fort Abraham Lincoln

Den 16. april 1872 fik oberst David S. Stanley og andre udvalgte folk pålagt opgaven at finde en egnet plads til et militært fort vest for Missouri River tæt på stedet, hvor Northern Pacific Railroad i nær fremtid ville krydse floden.:338

Oprindeligt navngivet Fort McKeen i august 1872 skiftede den udbyggede militærstation navn til Fort Abraham Lincoln den 19. november.:19 Fortet hørte ind under Military Department of Dakota med general Alfred Terry i St. Paul, Minnesota, som dets øverstbefalende.:9 Fortet lå akkurat inde i en sydvestlig del af North Dakota, der tidligere havde været traktat-defineret lakota-territorium.:594-596 Sammen med andre områder nord for Det store sioux reservat (South Dakota vest for Missiouri River) havde lakotaerne imidlertid afstået denne lokalitet til USA ved deres tilslutning til Fort Laramie traktaten (1868),:998-1007 der endte Red Clouds War.

Fortets bygninger lå åbent og spredt på et stort areal på vestbredden af dels Heart River og dels Missouri River overfor Bismarck på den modsatte bred, der var den foreløbige endestation for Northern Pacific Railroad.:19 Foruden syv huse til stedets officerer og deres nærmeste familie blev der opført barakker til kavaleristerne og stalde til deres heste, alt bygget af fyrretræ i en flad dal 200 meter fra Missouri River. En rektangulær parade - og eksercer-plads lå i midten af bygningerne. På bakketoppene en kilometer mod nord blev der bygget træbarakker til tre kompagnier infanterister og blokhuse til fortets indianske spejdere. Blokhusene stod gerne ubeboet, da spejderne foretrak deres medbragte tipier.:93 Desuden fik fortet vagttårne, et hospital med 24 sengepladser, et vaskeri, en savmølle, smedje og lign.:20 Postkontor og telegrafstation.:19 Et åbent areal af militær-reservatet kom i brug som begravelsesplads.

Fra fortet førte veje eller hjulspor til bl.a. Fort Rice 40 kilometer sydpå samt Fort Stevenson 112 kilometer nordpå.:19

Militærstationen rådede bl.a. over en bronze-kanon, en haubits og to Gatling geværer med forskellig kaliber.:149

Fortet blev moderniseret i tidens løb.

Fortets rutiner

Arikara spejder Crow Tail. Død af skudsår på Fort McKeens (Fort Abraham Lincolns) hospital, 1872
Brev til Custer om at beskytte fortet samt indianerne i Fort Berthold reservatet mod lakota angreb, evt. med forstærkning fra Fort Rice
Gruppebillede fra Custer-parrets hus

I 1870erne bestod en af rutinerne for det færdige forts mandskab i at hente flodvand i en vandvogn trukket af seks muldyr. Om vinteren måtte soldaterne hugge hul i den tilfrosne flod for at nå ned til rindende vand.:114 Telegraf-tråden måtte med mellemrum repareres af folk fra fortet, til tider langt borte.:121 Forsyninger af bl.a. uniformer kom til militærstationen med tog og båd fra central-depotet i Jeffersonville, Indiana.:20 På de koldeste vinterdage bar vagtposterne tillige overfrakker af bisonskind.:114 Levering af kød, hø og brænde stod private firmaer eller enkeltpersoner for efter at have vundet en licitation.:20 Hvert kompagni dyrkede grøntsager i deres egen have tæt på floden;:170 engang spiste en græshoppesværm de fleste afgrøder.:171 Fortets lager af langtidsholdbare fødevarer strakte altid til mindst 12 måneder.:20

Fortets aktiviteter

1872

Allerede i efteråret 1872 udførte lakotaerne traktat-stridige angreb:1002 på soldater-patruljer udenfor fortet med tab af liv til følge.:14 Blandt andre ofre dræbte lakotaerne arikara spejderne Crow Tail, Spotted Eagle og Ree Standing Among the Hidatsa:189 den 2. oktober.:37

1873

Den 7. maj, 15. juni og 17. juni 1873 befandt lakota krigere sig atter udenfor sioux reservatet for at påføre militærstationen tab og sårede soldater.:39 Nogle dage efter den sidstnævnte kamp eskorterede infanterister og indianske spejdere fra fortet jernbaneopmålere vestpå gennem North Dakota og op langs Yellowstone River i Montana.:40 Yellowstone ekspeditionen varede til den 23. september:8 og var under direkte ledelse af infanteri oberst Stanley.:245 Custer var hans næstkommanderende og stod i spidsen for de ledsagende 10 kompagnier fra det 7. kavaleri-regiment.:3 Ved ekspeditionens afslutning rykkede Custer og kavaleristerne ind i Fort Abraham Lincoln.:106

1874

Militærstationen var under ledelse af Custer og Custer-parrets hjem fra september 1873 og til 1876.:205 I februar 1874 brændte deres to-etages hus, men hæren byggede et større og bedre til dem som erstatning.:2

I juni magtede fortet ikke at klare en utvetydig og højt prioriteret ordre fra Terry om at beskytte arikaraerne og mandanerne i Fort Berthold reservatet mod en stor krigsgruppe lakotaer. Krigerne dræbte fem arikaraer og en mandan 100 kilometer nord for sioux reservatet den 13. juni.:133

Den omstridte Black Hills ekspedition i Det store sioux reservat udgik fra fortet den 2. juli 1874.:86 Op til ekspeditionen færdedes bl.a flere journalister i fortet. De skrev om hærens kommende udforskning af de ret ukendte Black Hills, som det meste af nationen fulgte med interesse efter depressionen i 1873. George Bird Grinnell boede i fortet en måneds tid før starten, da han som tilknyttet videnskabeligt ekspeditions-medlem skulle lede efter fossiler.:80 Ekspeditionen var tilbage i fortet den 30. august.:106

1875

Den 16. marts 1875 rykkede Det store sioux reservat 25 kilometer tættere på militærstationen, da det ved en eksekutiv ordre blev udvidet med et irregulært område nordpå til Cannonball River.:4

I foråret 1875 var fortet ramme for nogle vellykkede fredsforhandlinger mellem lakotaerne og disses fjender i Fort Berthold reservatet:133 på initiativ fra Custer.:40

1876

Fort Abraham Lincolns ”Dakota kolonne” under øverste ledelse af general Terry i St. Paul startede mod Little Bighorn River i crow reservatet i Montana den 17. maj 1876.:60 Kolonnen bestod af Custer og 12 kompagnier fra det 7. kavaleri-regiment, et kompagni fra det 6. infanteri-regiment og to kompagnier fra det 17. infanteri-regiment. Det 20. infanteri-regiment leverede et detachement til at betjene tre Gatling geværer.:87 Fortet fejrede nationaldagen den 4. juli med større glæde end normalt på grund af nationens 100 års jubilæum. Om aftenen var der bal.:38 Næste dag kom en af hærens indianske spejdere med mundtlig besked til militærstationen om Custers nederlag. Kvinder i fortet gift med mænd i "Dakota kolonnen" søgte sammen og vidste ikke, om det var rygter eller alvor. Omkring kl. 2 om natten, nu den 6. juli, bekræftede Terry budskabet i et telegram. Sammen med andre informerede kaptajn William S. McCaskey:39 straks fortets 26 enker om deres tab.:268 De sårede fra kampen ankom til fortet med hjuldamperen Far West nogle dage senere.:143

Hærens reaktion på nederlaget var bl.a. at beslaglægge våben og tusindvis af heste i Det store sioux reservat. Ride-og trækdyrene fra reservat-agenturerne tættest på Missouri River blev i første omgang ført til enten Fort Abercrombie eller Fort Abraham Lincoln. Mange heste døde af sygdom eller andre årsager, inden de endte på en offentlig auktion i St. Paul.:187

1877

Den 12. juli 1877 ankom floddamperen Fletcher med de jordiske rester af Custer og ni andre faldne officerer fra gravpladsen ved Little Bighorn River til fortet.:122 Liget af Custer blev derfra ført videre til West Point Cemetery,:116 mens bl.a. James Calhoun og Thomas W. Custer blev stedt til hvile i Fort Leavenworth National Cemetery i Kansas den 4. august 1877. I oktober holdt Fort Abraham Lincoln høvding Joseph og hans udbrydergruppe på 400 nez percés interneret, inden de blev ført videre til Fort Leavenworth og slutteligt Indianerterritoriet (Oklahoma).:84

Efter 1877

Efter fuldførelsen af Northern Pacific Railroad i 1883 indtog fortet blot en symbolsk rolle.:206

Referencer

  1. 1 2 3 4 Billington, Ray A. (Introduction): Soldier and Brave. Indian and Military Affairs in the Trans-Mississippi West. Vol. XII. The National Survey of Historic Sites and Buildings. New York, Evanston, and London. 1963.
  2. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Outline Descriptions of the Post in the Military Division of the Missouri in the Command by Lieutenant General P. H. Sheridan. Chicago, 1876.
  3. 1 2 Fort Lincoln State Park, Mandan, North Dakota. 100th Congress, 2D Session, Calendar 699, S. 1690. (Report No. 100-366). May 27, 1988. Report. Pp. 1-2.
  4. ↑ Johnson, Craig M.: A Chronology of Middle Missouri Plains Village Sites. Smithsonian Contributions to Anthropology. No. 47. Washington, D.C., 2007.
  5. ↑ Fort Abraham Lincoln State Park map
  6. ↑ Lounsberry, Clement A.: Early History of North Dakota. Washington. 1919.
  7. 1 2 3 Kappler, Charles J.: Indian Affairs. Laws and Treaties. Vol. 2. Washington, 1904.
  8. ↑ Fougera, Katherine Gibson: With Custer’s Cavalry. Lincoln and London. 1986. Bison Book, 2. Printing.
  9. 1 2 3 4 5 6 Elisabeth B. Custer: Boots and Saddles, or, Life in Dakota with General Custer. New York. 1885.
  10. ↑ Robertson, Francis B.: "”We Are Going to Have a Big Sioux War”. Colonel David S. Stanley’s Yellowstone Expedition, 1872." Montana. The Magazine of Western History. Autumn 1984. Pp. 2-15.
  11. 1 2 Libby, Orin G.: The Arikara Narrative of the Campaign Against the Hostile Dakotas, June 1876. Bismarck. 1920.
  12. 1 2 3 4 5 Record of Engagements with Hostile Indians within the Military Division of the Missouri, from 1868 to 1882, Lieutenant General P. H. Sheridan, Commanding. Chicago. 1882.
  13. 1 2 Stanley, D. S.: Report on the Yellowstone Expedition of 1873. War Department. Washington, 1874.
  14. ↑ Stanley, David S.: Personel Memories of Major-General D. S. Stanley. USA Cambridge, 1917.
  15. ↑ Dippie, Brian W.: "George A. Custer." Kapitel i Hutton, Paul Andrew (Ed.): Soldiers West. Biographies from the Military Frontier. Lincoln and London. 1987.
  16. 1 2 McGinnis, Anthony: Counting Coup and Cutting Horses. Intertribal Warfare on the Northern Plains, 1738-1889. Evergreen. 1990.
  17. 1 2 3 Reiger, John F. (Ed.): The Passing of the Great West. Selected Papers of George Bird Grinnell. Norman, 1985.
  18. ↑ Densmore, Frances: Teton Sioux Music. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 61. Washington, 1918.
  19. ↑ Howard, James H.: ”Butterfly’s Mandan Winter Count: 1833-1876.” Ethnohistory. Vol. 7 (Winter 1960). Pp. 28-43.
  20. 1 2 Hedren, Paul L.: Fort Laramie in 1876. Chronicle of a Frontier Post at War. Lincoln and London. 1988.
  21. 1 2 Leckie, Shirley A.: ”Custer’s Luck Runs Out.” Montana, the Magazine of Western History. Vol. 43, No. 3 (Summer 1993). Pp. 30-41.
  22. ↑ Dakota Territory: Consolidated Post Cemeteries, Fort Abraham Lincoln, Fort Bennett … (volume 5). Record Group 92.
  23. ↑ Equestrian Statue of George Armstrong Custer. Unveiling Ceremonies, Monrou, Michigan, June 4. 1910.