Fort Phil Kearny

Plan over Fort Phil Kearny, Wyoming
Fort Laramie Treaty (1851). Crowernes land er defineret som et område vest for Powder River, og det var her, hæren byggede sine tre forter ved Bozeman Trail

Fort Phil Kearny (også stavet Fort Philip Kearney:102 og Fort Phil Kearney:105 ) var en amerikansk militærstation i Johnson County, Wyoming, fra 1866 til 1868. Sammen med Fort Reno (1865-1868) sydpå og Fort C. F. Smith (1866-1868) nordpå i Montana skulle fortet beskytte emigrant-ruten Bozeman Trail i crowernes territorium mod angreb fra fjendtlige lakotaer og cheyenner.

Militærstationen var navngivet efter major general Philip Kearny, dræbt under den amerikanske borgerkrig den 1. september 1862.:751

Pladsen med fortet fik status af et National Historic Landmark i 1963. Lokaliteten samt et par relevante nærområder indgår i og administreres af Fort Phil Kearny State Historic Site.:751 Dele af fortet er genopført.

Fort Phil Kearny

Militærstationen grundlagt i crow territoriet

Kort med Fort Phil Kearny og de nærliggende områder

Fort Laramie traktaten (1851) gav USA lov til at anlægge veje og opføre forter i de deltagende præriestammers respektive territorier som beskrevet i traktatteksten. Samme traktat fastlagde crow territoriet som et område vest for Powder River, der grænsede helt op til lakota territoriet øst for floden.:594-5

Fortet blev grundlagt den 15. juli af oberst Henry B. Carrington og fire kompagnier fra det 18. infanteri-regiment omkring 20 kilometer nord for den nuværende by Buffalo:751 og ca. 50 kilometer vest for Powder River. Flere priste det smukke landskab, fortet lå i, tæt ved to vandløb og omgivet af et bølgende landskab.:546

Under starten af byggeriet lå alle i teltlejr.:166 Med en slåmaskine slog man præriegræsset på den fremtidige eksercerplads og markerede resten af fortet omkring den.:106 Ved hjælp af et først hestedrevet, siden dampdrevet savværk:107 byggede mændene kvarterer til både de menige og officererne med tømmer fremstillet på stedet.:140 Tømmer-sjak langt fra fortet bar våben og var fulgt af mandskab, der holdt vagt.:140 Desuden fik fortet et infirmeri, en messe, et marketenderi:106 og et vaskeri samt andre nødvendige bygninger.:146

Fortet var det største af de tre ved Bozeman Trail, Carringtons hovedkvarter og det havde opholdssteder til over 500 personer.:291 Omkredsen på selve fortet med eksercerpladsen og mandskabsbygningerne var på ca. 180 x 240 meter, hvortil kom en svagt trapez-formet forlængelse med bl.a. stalde og en særskilt opbevaringsplads til hø.:146 Alle bygningerne på fortets 17 acre store areal var placeret bag en palisade,:291 der var konstrueret af fyrretræ og knap toogenhalv meter høj.:146

Livet i og ved fortet

Hæren og lakotaerne sloges over Bozeman Trail; crowerne var indblandet i konflikten i og med de havde traktat på området, hvor to fremmede magter udkæmpede deres indbyrdes kampe:46

Straks fra start var Fort Phil Kearnys dyrehold udsat for raids, mændene potentielle mål og nyheder om fatale angreb på civile i nærområdet nåede militærstationen.:120 De nordlige cheyenner var fjendtligt indstillet både på grund af Bozeman Trail, og fordi de sydlige cheyenner havde opfordret dem til fælles kamp mod amerikanerne efter Sand Creek-massakren i Colorado i 1864.:175 Nogle af de mest dramatiske kampe mellem den amerikanske hær og lakotaerne og disses allierede i 1860erne var med soldater fra Fort Phil Kearny i skudlinjen. Fetterman massakren i december 1866 kostede 81 mand livet.:117 Efter at regimentet havde fået udleveret hurtigtskydende Springfield baglade-rifler nogle måneder før, holdt 34 mænd i et separat træfældningshold flere hundrede lakotaer og cheyenner på afstand i en fem timers kamp i august 1867. Mændene brugte laddene på deres tømmervogne som brystværn, så slaget er kendt som Wagon Box Fight.:291

Crowerne, hvis østlige traktat-territorium var blevet annekteret af lakotaer og andre indfødte fjender få år før, :46 lovede fortet støtte i dets kamp for at holde Bozeman Trail åben,:7 for måske derved at genvinde dele af deres tabte land.:89 Ved lejlighed hjalp crow krigere soldaterne i Fort Phil Kearny med at forfølge lakota hestetyve og slå raids tilbage.:39

Trivielle opgaver i fortet var at hente vand i de nærliggende vandløb, hugge brænde og tage sig af fortets dyr.:213 Militærstationen genlød til tider af musik leveret af et 24 mands messing-orkester.:604 Civile vogntog på Bozeman Trail gjorde holdt ved fortet for at samle sig i store grupper inden afgang,:565 eller for at få lov til at fortsætte til Fort C. F. Smith, som påbudt i general John Popes ”General Order No. 27” udstedt den 28. februar 1866, der udstak reglerne for færdsel på emigrant-ruterne mod vest.:535 På lige fod med fortets tjenestgørende folk modtog civile rejsende behandling på stedets hospital.:526 Faldne og andre afgået ved døden blev lagt til hvile i fortets begravelsesplads.:540

Fortet lukket og konsekvenserne deraf

Lakota høvding Red Cloud. For at følge de svindende bisonhjorde vestpå erobrede han land fra crowerne:170, note 13 og bekrigede forterne bygget i det sidenhen

Lakota høvding Red Clouds krig mod forterne endte med vedtagelsen af Fort Laramie traktaten (1868), hvori USA lovede at stoppe brugen af Bozeman Trail og nedlægge militærstationerne langs hjulsporet.:1003 Red Cloud beskrev altid sin kamp for at lukke Bozeman Trail som et retfærdigt forsvar af stammens land og jagtmarker mod indtrængende hvide.:107

Ved at give efter for lakotaen Red Clouds krav vedrørende prærieområder, crowerne havde fået traktat på i 1851, forrådte USA de sidstnævnte, der i to år havde støttet hæren og varskoet soldaterne om forestående lakota/cheyenne angreb.:40 Crowerne måtte afstå land den 7. maj 1868,:1008 for at USA kunne opfylde høvdingens krav om adgang til jagtmarker vest for Powder River. Med Bozeman Trail ryddet for amerikanere kunne lakotaerne samle sig om at gå ud mod den lille crow stamme igen:175 og fravriste den yderligere land.:106

Cheyenner stak Fort Phil Kearny i brand kort efter, at det stod tomt engang i august.:291

Referencer

  1. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Carrington, Henry B.: Ab-Sa-Ra-Ka. Land of Massacre. Philadelphia and London. 1878.
  2. ↑ Rachlis, Eugene: Prærieindianerne. København. 1966.
  3. ↑ United States Department of the Interior. National Park Service. National register of Historic Places Inventory – Nomination Form. Fort Phil Kearny and Related Sites. Location. 1/3/1976.
  4. ↑ United States Department of the Interior. National Park Service. National register of Historic Places Inventory – Nomination Form. Fort Phil Kearny and Related Sites. Significance. 1/3/1976.
  5. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Doyle, Susan Badger (Ed.): Journeys to the Land of Gold. Emigrant Diaries from the Bozeman Trail, 1863-1866. Vol. 2. Helena. 2000.
  6. 1 2 3 Kappler, Charles J.: Indian Affairs. Laws and Treaties. Vol. 2. Washington, 1904.
  7. 1 2 3 4 Tucker, Spencer C.: Encyclopedia of North American Indian Wars, 1607–1890: A Political, Social, and Military History. Santa Barbara. 2011. 269–316.
  8. 1 2 Calloway, Colin G.: ”The Inter-tribal Balance of Power on the Great Plains, 1760–1850.” Journal of American Studies. Vol. 16, No. 1 (April 1982). Pp. 25-47.
  9. ↑ Hyde, George E.: Life of George Bent. Written From His Letters. Norman, 1987.
  10. ↑ McGinnis, Anthony: Counting Coup and Cutting Horses. Intertribal Warfare on the Northern Plains, 1738-1889. Evergreen. 1990.
  11. ↑ Bauerle, Phenocia and Cindy Bell, Luelle Brien, Carrie McCleary, Timothy McCleary and Hubert B. Two Leggins: The Apsáalooke (Crow Indians) of Montana. A Tribal Histories Teacher’s Guide. Little Big Horn College, Crow Agency. 2010.
  12. 1 2 Hoxie, Frederick E.: Parading Through History. The making of the Crow Nation in America, 1805-1935. Cambridge University Press. 1995.
  13. 1 2 Dunlay, Thomas W.: Wolves for the Blue Soldiers. Indian Scouts and Auxiliaries with the United States Army, 1860-1890. Lincoln and London. 1982.
  14. ↑ Stands In Timber, John and Margot Liberty: Cheyenne Memories. Lincoln. 1972.
  15. ↑ Brown, Dee: Begrav mit hjerte ved Wounded Knee. København. 1974.
  16. ↑ Proceedings of the Great Peace Commission of 1867-1868. With an Introduction by Vine Deloria, Jr. and Raymond DeMallie. Washington D.C. 1975.