| Frederik Schepelern | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 24. december 1796 Fredericia, Danmark |
| Død | 29. april 1883 (86 år) Nykøbing Sjælland, Danmark |
| Søskende | C.A. Schepelern, J.B. Schepelern |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Tegnelærer, litograf |
| Information med symbolet | |
Frederik Anton Adolph Schepelern (født 24. december 1796 i Fredericia, død 29. april 1883 i Nykøbing Sjælland) var en dansk tegnelærer, litograf og toldforvalter, bror til C.A. Schepelern og J.B. Schepelern.
Han var søn af premierløjtnant, senere kaptajn Ancher Anthoni Schor Schepelern (1762-1822) og Mariane Fridericia Levin (adopteret Bergendahl, 1773-1850). Som sine brødre søgte Schepelern ind i Hæren og gik på Landkadetakademiet i København 1810-16, men forlod militæret. Han blev optaget på Kunstakademiet i gipsskolen i januar 1817 og arbejdede samtidig med kobberstik og litografi.
Frederik Schepelern blev ansat ved Det Kongelige Stentrykkeri i 1820 og søgte uden held en tegnelærerstilling ved Metropolitanskolen i 1826. Fra ca. 1827 til 1829 arbejdede han for Carl Henckels stentrykkeri i København, og han var lærer i frihåndstegning ved Landkadetkorpset 1832-42. I 1842 blev han udnævnt til told- og konsumptionsinspektør i Nykøbing Sjælland og avancerede til toldforvalter i 1846.
Hans kunstneriske indsats bestod overvejende i reproduktion og rummer ikke megen originalitet, men dokumenterer vigtige personer i samtiden.
Han er begravet i Nykøbing Sjælland.
Raderinger:
Litografier, Frederiksborgmuseet:
Skriftlige arbejder: