| Prinsesse Marie | |
|---|---|
Prinsesse Marie i 2013 | |
| Prinsesse af Danmark | |
| Ægtefælle | Prins Joachim af Danmark (g. 2008) |
| Børn | |
| Fulde navn | Marie Agathe Odile Cavallier |
| Født | 6. februar 1976 (50 år) |
| Far | Alain Cavallier |
| Mor | Françoise Grassiot |
| Religion | Lutheraner |
| Ridder af Elefantordenen 2008 |
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, Prinsesse til Danmark, grevinde af Monpezat, R.E. (født Marie Agathe Odile Cavallier; 6. februar 1976 i Paris, Frankrig) er medlem af det danske kongehus gennem sit ægteskab med Prins Joachim af Danmark.
Parret blev gift den 24. maj 2008 i Møgeltønder Kirke og har sammen to børn; Grev Henrik og Komtesse Athena. Parret og deres børn er bosat i Washington D.C., USA siden 2023.

Marie Cavallier blev født den 6. februar 1976 i Paris, Frankrig, som eneste barn til Alain Cavallier, partner i et reklamefirma, og Françoise Grassiot (født Moreau), ejer af Château de la Vernède, nær Avignon. Hendes farfar er Claude Cavallier (stedsøn til Baron de Limnander de Nieuwenhove) og Baroness Odile Brunet de Sairigné (født Labesse). Hun flyttede til Genevé, Schweiz med sin mor efter forældrenes skilsmisse. Prinsessen har fire halvbrødre; Benjamin og Gregory Grandet og Charles og Edouard Cavallier fra hhv. sin mors og fars senere ægteskaber.
Marie gik i grundskole i Paris fra 1981-1989. I 1989, efter sine forældres skilsmisse, gik hun på kostskolen Collège Alpin International Beau Soleil i Schweiz frem til sin studentereksamen i juni 1993. Hun studerede økonomi i Genevé i 1994-1995 og efterfølgende internationale erhvervsforhold og økonomi ved Babson College i Boston, Massachusetts i USA i 1995-1997. Hun læste efterfølgende en Bachelor of Arts ved Marymount Manhattan College, New York i 1997-1999.
I studieårene arbejdede Marie i sommeren 1994 ved Estée Lauder i Paris som assistent for pressechefen og i sommeren 1997 som assistent for den administrerende direktør i ING Numismatic Group SA i Genève, Schweiz. Ved siden af studierne underviste hun i fransk.
Efter afsluttede universitetsstudier arbejdede Marie som international marketing koordinator hos reklamebureauet DoubleClick Inc. i New York. I 2002 flyttede hun tilbage til Paris og arbejdede i presseafdelingen i det franske reklamebureau Media Marketing.
I 2004 blev Marie assistent for direktøren i Reuters finansielle nyhedsbureau Radianz i Genève. Fra januar 2005 og frem til ægteskabet med Prins Joachim var Marie direktionssekretær i ING Numismatic Group SA.
Prinsesse Marie gennemførte i 2011 en beredskabsfaglig uddannelse i Beredskabsstyrelsen og blev i den forbindelse udnævnt til Korpsmester à la suite. Prinsessen har deltaget i en lang række lokale aktiviteter og øvelser.
Den 27. juni 2016 tiltrådte Prinsesse Marie som særlig projektmedarbejder inden for forebyggelsesområdet i Beredskabsstyrelsen i Birkerød.
Den 1. oktober 2021 blev Prinsesse Marie tilknyttet Den Danske Ambassade i Paris som Særlig Kulturrepræsentant i kulturafdelingen som led i en ny satsning for at styrke dansk kultur og samarbejde.
Prinsessens modersmål er fransk. Prinsessen taler desuden dansk, engelsk og spansk.
Marie Cavallier blev gift med Prins Joachim den 24. maj 2008 i Møgeltønder Kirke med efterfølgende bryllupsfest på Schakenborg Slot. Parret havde mødt hinanden under et jagtselskab i Danmark i 2002, hvor Cavallier deltog sammen med sin daværende kæreste. Parret indledte et forhold i 2005, hvor Cavallier blev introduceret til offentligheden for første gang i august, da hun blev fotograferet sammen med Prins Joachim under en privat ferie i Avignon, Frankrig. I et interview med det danske tabloid-avis B.T. bekræftede Cavallier i marts 2006, at hun og prinsen var i forhold med hinanden. I juli 2006 bekræftede hun, at parret havde brudt med hinanden. Parret fandt sammen igen i julen 2006, og i januar 2007 deltog Cavallier sammen med Prins Joachim og hans børn på en skiferie i Schweiz. Senere samme år deltog Cavallier i den kongelige families påskefejring på Marselisborg Slot, hvor hun mødte Joachims mor, Dronning Margrethe 2., for første gang. I løbet af 2007 foretog Cavallier gentagne weekendbesøg mellem Genevé og Danmark.
Parret annoncerede deres forlovelse den 3. oktober 2007 under et pressemøde i Riddersalen på Amalienborg Slot. Prins Joachim havde friet til Cavallier under en ferie i Tyrkiet i 2007, med en forlovelsesring bestående af en hvid diamant, en rød rubin og en blå safir, som symboliserede det franske flag. Parret blev gift i maj 2008, hvor Cavallier fik titlen Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie af Danmark. Ved indgåelsen i ægteskabet blev Cavallier dansk statsborger, og konverterede til den lutheranske tro, som de danske folkekirker praktiserer.
Parret har sammen to børn; Grev Henrik (f. 2009) og Komtesse Athena (f. 2012), og Marie er stedmor til Joachims to sønner; Grev Nikolai og Grev Felix fra hans første ægteskab. Parret og deres to børn flyttede i sommeren 2023 til USA, og er bosat i Washington D.C.
Fra 2010 til 2018 var Britt Siesbye hofdame og privatsekretær for prinsesse Marie. Siden Siesbyes fratrædelse har hun ikke haft en hofdame.


Prinsesse Maries anetavle | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||