Frits Clausen

Frits Clausen
Frits Clausen
Formand for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti
Embedsperiode
1933 – 1944
ForegåendeCay Lembcke
Efterfulgt afTheofilus Larsen
Personlige detaljer
Født12. november 1893
Aabenraa, i det daværende Tyske Kejserrige
Død5. december 1947 (54 år)
København
DødsårsagHjerteslag
GravstedAabenraa Kirkegård
NationalitetDansker
Politisk partiDanmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP)
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Frits Clausen (født 12. november 1893 i Aabenraa, død 5. december 1947 i København) var læge og fra 1933 til 1944 fører for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP).

Familie

Frits Clausen var søn af købmand Friedrich Christian Emil Clausen (1850-1893) og Anna Christine Clausen (1858-1938), født Petersen, der begge var dansksindede.

Han blev gift 24. august 1923 i Aabenraa med Ebba Clausen, født Larsen 8. januar 1892 i København.

Ægteparret fik 14. marts 1927 en datter, der havde lidelsen Downs syndrom.

Familien var bosiddende i Sønderjylland, i landsbyen Bovrup, 12 km nord for Gråsten og 14 km sydøst for Aabenraa.

Baggrund

Frits Clausen blev student fra Flensborg i 1913 og studerede derefter medicin ved universitetet i Heidelberg.

Han blev i 1914 indkaldt til tysk krigstjeneste på østfronten under første verdenskrig, men blev efter kun få ugers tjeneste taget til fange i 1915 og sad som russisk krigsfange indtil 1918 i nærheden af Moskva, hvor han blev leder af en lejr for de dansksindede sønderjyske krigsfanger.

Efter krigen blev han hædret af kejserinde Dagmar.[kilde mangler]

I 1918 kom han til København for at studere medicin. I 1923-24 tog han embedseksamen, hvorefter han blev praktiserende læge i Aabenraa og Bov. I 1924 overtog han en lægepraksis i Bovrup. Nyere forskning tegner billedet af Frits Clausen som en afholdt og socialt engageret læge og privatperson.

Clausen var i 1920'erne stærkt national og tilhænger af et Danmark til Ejderen. Indtil 1931 var han medlem af det Konservative Folkeparti.

9. marts 1931 blev han medlem af det nyoprettede DNSAP. Fra 1933 til 1944 var han partifører for DNSAP og fra 1939 til 1945 medlem af Folketinget for partiet.

Sin og DNSAP's holdning fremlagde han bl.a. med en politisk tale i Studenterforeningen i København 16. januar 1935. I talen gav han udtryk for nationalsocialisternes skarpe afstandtagen fra den udbytning af den arbejdende befolkning, som angiveligt blev spist af med billige erstatningspræparater og med armod, elendighed, uvirksom lediggang og utryghed af grådige, jødiske kapitalspekulanter i en uhellig alliance med en forløjet kommunisme uden nationale rødder og fædrelandskærlighed, som – blinde for den farlige internationale, jødiske spekulationskapital – udelukkende prædikede en marxistisk internationalisme i form af et materialistisk fællesskab mellem proletarer i alle lande, der lagde alle nationale værdier øde. Han tilkendegav i fortsættelse heraf, at nationalsocialisterne undsiger demokratiets parlamentariske statsform, som med sit evindelige kævleri kun har ført til den splittelse, som har grebet folket, hvor alle står imod alle, hvor folket skulde stå samlet alle for én, og at nationalsocialisterne kræver, at dette erstattes af et diktatorisk statsstyre, som kræver den enkeltes ubetingede indordning under Danmark og det arbejdende danske folk som øverste princip – den samme vej, som Adolf Hitler har vist sit folk. De samme holdninger havde han fremlagt i sit skrift "Den Nationale Socialisme", der var udkommet året før.

I 1939 medvirkede han som partifører i flere sekvenser af propagandafilmen SA-skolefilmen.

Werner Calm-sagen

I september 1938 beskyldte Clausen på møder i Lunderskov og Holbæk justitsminister K.K. Steincke for "at smugle jødiske, kommunistiske provokatører ind i landet".

En dansk gift, jødisk flygtning havde i februar bedt Steincke om asyl for sin bror, den tyske jøde Werner Calm, der var flygtet til Sovjetunionen og der blevet fængslet for spionage og truet med udvisning. I første omgang afslog Steincke, da Calm var uden tilknytning til Danmark og næppe befandt sig i livsfare; men søsteren opsøgte så personligt ministeren for at understrege at der kun var tale om et midlertidigt ophold, da hendes bror tænkte sig videre til Sydamerika. Der var midler til at dække hans ophold i Danmark og rejsen videre; dertil forsikrede den jødiske hjælpeorganisation "Komitéen af 4. maj 1933" om sin bistand. Indrejsetilladelse blev så givet efter de gældende regler for asyl, men kom aldrig til anvendelse, da Calm formentlig ikke slap ud af sit sovjetiske fangenskab. Men den nazistiske presse havde fået nys om sagen og anstillede egne undersøgelser, hvorefter det forlød at Calm var involveret i en drabssag i Tyskland; denne oplysning har dog ikke ladt sig bekræfte. I stedet blev der rejst tiltale mod Clausen for bagvaskelse og ærekrænkelse. Han blev idømt en bøde på 200 kroner for ærekrænkelse, men frikendt for anklagen om bagvaskelse.

Imidlertid bad Henning Hasle i Folketinget Steincke om forklaring på hvordan Calm kunne få indrejsetilladelse, når han angiveligt var eftersøgt for drab i Tyskland og sigtet for spionage i Sovjet. Til sammenligning blev der givet afslag på asylansøgninger fra jødiske flygtninge med pletfri baggrund og familie i Danmark. Steincke forsvarede sig med regelværket, hvorefter Calm var "politisk" flygtning med ret til asyl. Det var de andre ikke.

Folketingsmedlem

Ved folketingsvalget 16. november 1932 opstillede DNSAP alene i Sønderjylland (Haderslev m.fl. Amters Amtskreds) og fik i alt kun 756 stemmer ud af de i alt 74.397 afgivne sønderjyske stemmer svarende til godt 1 procent. Heraf opnåede Frits Clausen i personlige stemmer 76 procent af alle partiets stemmer.

På nationalt plan deltog DNSAP første gang i folketingsvalget 22. oktober 1935, men opnåede ikke repræsentation i Folketinget. Frits Clausen var opstillet i Haderslev m.fl. Amters Amtskreds og opnåede 1.502 personlige stemmer, hvilket var mere end dobbelt så mange som nogen anden af partiets 61 kandidater. Partiet opnåede i alt godt 16.000 stemmer svarende til knapt 1,0 procent af samtlige afgivne stemmer (1.651.132).

Ved folketingsvalget 3. april 1939 var Frits Clausen igen opstillet i Haderslev Amtskreds, hvor han blev valgt som den ene ud af partiets tre mandater og opnåede 2.315 personlige stemmer, hvilket igen var langt flere end nogen anden af partiets 87 kandidater. Partiet opnåede i alt godt 31.000 stemmer svarende til godt 1,8 % af samtlige afgivne stemmer (1.709.556).

Ved folketingsvalget 23. marts 1943 genopstillede han i Haderslev m.fl. Amters Amtskreds, hvor han blev genvalgt med 2.446 personlige stemmer, hvilket igen var langt flere end nogen anden af partiets 116 kandidater. Partiet opnåede i alt godt 43.000 stemmer svarende til godt 2,1 procent af samtlige afgivne stemmer (2.040.583), hvilket uændret gav partiet tre mandater. I betragtning af, at partiet siden folketingsvalget i 1939 næsten havde firdoblet sit medlemstal, var den beherskede fremgang ved folketingsvalget i 1943 en overraskelse og skuffelse for partiet.

Det vidner om Frits Clausens store popularitet, at DNSAP ved alle tre folketingsvalg opnåede en langt højere stemmeprocent i Sønderjylland end i nogen anden landsdel – højest i 1943 med 4,5 procent af de stemmeberettigede mod 1,8 procent i resten af landet.

Besættelsestiden

Regeringsstormen 1940

En første optakt til regeringsstormen viste sig dagen efter Danmarks besættelse, hvor DNSAP’s avis, Fædrelandet, opfordrede til at undsige Stauning-regeringen for i stedet at slutte op om DNSAP og kræve, at landets styre nu blev betroet Frits Clausen. Denne agitation fortsatte de følgende måneder uanset, at Frits Clausen og andre ledende kræfter i partiet godt var klar over, at der ikke umiddelbart var grobund for en nationalsocialistisk magtovertagelse, ikke mindst fordi besættelsesmagten foreløbig foretrak den siddende samlingsregerings samarbejdspolitik, og dermed indtil videre alene holdt Frits Clausen og DNSAP i baghånden som en mulig trussel mod regeringen, som man forudså i løbet af nogle måneder ville have kørt landet økonomisk i sænk.

Sideløbende hermed indledte forskellige kredse - politikere fra DNSAP, Landbrugernes Sammenslutning (L.S.) og Bondepartiet, varierende repræsentanter for besættelsesmagten, ledende erhvervsfolk, højtstående officerer samt visse adelige - bag kulisserne uformelle overvejelser, forhandlinger og sonderinger med følere til kongehuset og til statsministeren om dannelse af en ny regering. Den 14.-15. august 1940 var hofjægermester Jørgen Sehested vært for et møde på sit fynske gods, Broholm, hvor repræsentanter for besættelsesmagten og DNSAP – forgæves – gjorde et forsøg på at få repræsentanter for L.S. og Bondepartiet til at acceptere Frits Clausens ledende rolle i arbejdet for en tyskvenlig regering. I forløbene cirkulerede i disse kredse forskellige udkast til ministerlister med DNSAP-deltagelse - herunder én med L.S.-formand Knud Bach som statsminister, en anden med Sehested som statsminister og Frits Clausen som indenrigsminister, en tredje med Frits Clausen som statsminister og en fjerde med generalløjtnant Erik With som statsminister uden deltagelse af Frits Clausen. Imidlertid førte ingen af disse forsøg til noget resultat.

Møde i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti i Forum den 17. november 1940
DNSAP's parade ved Den lille Hornblæser på Rådhuspladsen d. 17. november 1940

Frits Clausen kunne i midten af 1940 stadig ikke nære forventninger om, at tyskerne ville støtte en nationalsocialistisk magtovertagelse, men tyskerne viste både økonomisk og politisk DNSAP større interesse end nogensinde tidligere, dels fordi man fra tysk side blev stadig mere utilfreds med samarbejdsregeringen, dels fordi der efterhånden var udsigt til, at Tyskland ville vinde krigen, og dermed måtte arbejde for, at DNSAP på sigt blev i stand til at overtage regeringsmagten. Overfor det tyske udenrigsministerium i Berlin blev DNSAP’s medlemsfremgang noteret, ligesom man anerkendte Frits Clausens klare nationalsocialistiske indstilling og herredømme over partiorganisationen. Selvom Hitler i starten af august gav sin accept af en principiel tysk tilslutning til at satse på DNSAP som fremtidigt regeringsalternativ, så var der fortsat for besættelsesmagten tale om en balancegang, dels fordi kongen klart havde tilkendegivet, at han ikke var til sinds at indsætte en nationalsocialistisk regering, men nok især fordi Nazityskland var klar over, at en krig mod Sovjetunionen muligvis ikke kunne undgås. Alligevel ydede tyskerne økonomisk støtte til DNSAP's opbygning af et pres mod samlingsregeringen i form af et propagandastormløb i efteråret 1940, dog uden selv at træffe nogen som helst forberedende foranstaltninger til en tysk støtte til et regeringsskifte. Frits Clausen havde imidlertid ingen grunde til at tvivle på, at tyskerne var klar til bane vejen for en nationalsocialistisk regering, og iværksatte derfor i slutningen af oktober DNSAP's omfattende propagandakampagne, der skulle kulminere den 17. november 1940 med en mindeappel for de faldne danske den 9. april i form af et stort iscenesat, offentligt møde i Forum, hvor Frits Clausen forventede at kunne proklamere sin regeringsovertagelse, med efterfølgende procession af DNSAP-medlemmer til kransenedlæggelse ved statuen af Den lille Hornblæser på Rådhuspladsen. Efter et forhandlingssammenbrud ved et møde mellem den russiske udenrigsminister Molotov og Hitler og von Ribbentrop 12.-13. november 1940 i Berlin stod det klart, at Tyskland ikke kunne undgå krig mod Sovjetunionen, og at det derfor var uhyre vigtigt at holde fuldstændig ro i de besatte lande, så tyske krigskræfter kunne overføres til den kommende østfront. Den tyske gesandt i København blev derfor øjeblikkeligt instrueret om straks at meddele Frits Clausen, at det forberedte angreb på samlingsregeringen måtte afblæses, hvilket skete ved et møde, som gesandten afholdt med Frits Clausen om eftermiddagen den 15. november 1940. DNSAP's storstilede manifestation den 17. november 1940 kom derfor ikke til at omfatte nogen nationalsocialistisk regeringsovertagelse.

Smædekampagner

Frits Clausen blev i sin tid som formand for DNSAP løbende udsat for smædekampagner fra sin rival Wilfred Petersen og dennes parti og kampblad ”Stormen”. Et særlig grelt eksempel var forsiden af kampbladets nummer fra juli 1940, hvori Frits Clausen hænges ud som kvartalsdranker, som vordende sindssyg og som et dybt degenereret individ, hvis degeneration har medført, at hans datter er født som åndssvag, hvilket efter Nazitysklands lovgivning for længst ville have ført til, at han var blevet steriliseret.

Udfaldene mod Frits Clausen blev gentaget og udbygget i en pjece med titlen Rene Folk med rene Hænder, som Wilfred Petersen under pseudonymet Niels Olsen udsendte i december 1940 med det formål at skabe en … Modvægt til det demagogiske og løgnagtige Propagandaarbejde, Partiet selv udfolder, og hvis Formaal det er at fremstille Clausen og hans Folk som Fremtidens Mænd. Det blev i pjecen påstået, at Clausen frivilligt havde ladet sig tage til fange af russerne under 1. verdenskrig, at hans stemme ikke som påstået er blevet ødelagt ved et gasangreb, men er et resultat af hans uforholdsmæssige forbrug af brændevin, at han har formøblet sin mors formue på 100.000 kr. på Drik, Svir og kønslige Udsvævelser, at han har haft problemer med at tilbagebetale sine studielån, og sluttelig: Da … Fritz Clausen har været forfalden til Drukkenskab i en helt æventyrlig Maalestok og for øvrigt bærer heriditære Degenerationspræg, forstaar man, at Datteren er blevet uhelbredelig Aandssvag, saa vist som intet i den Grad kan ødelægge Forplantningsevnen som Alkoholmisbrug.

Hvervning til Frikorps Danmark

Ved to korte møder i starten af 1941 med Heinrich Himmler fik Frits Clausen opbakning til en intensivering af hvervningen af danske frivillige til Waffen-SS. To dage efter Nazitysklands angreb på Sovjetunionen proklamerede han i partiavisen Fædrelandet DNSAP’s opfordring til storstilet hvervning til … Verdenshistoriens største Kamp mellem de fornægtende marxistiske og jødiske Kræfter og de opbyggende national-socialistiske Livskræfter … Landsmænd! … stil jer sammen med de danske National-Socialister, der i dag er med i det blodige Opgør. Meld jer til Kamp mod Verdensfjenden! Meld jer til Regiment Nordland! Til Kamp for Europas Frihed, til Værn for den nordiske Kultur! En intens hvervekampagne med DNSAP som hovedkraft og med udnyttelse af DNSAP’s omfattende organisationsnet og DNSAP’s lokalkontorer som tilmeldingssteder blev indledt i løbet af marts måned 1941. I kølvandet på hvervningen fulgte – med den danske regerings fulde vidende – oprettelsen af Frikorps Danmark 28. juni 1941.

Sidste besættelsesår

Kort tid efter folketingsvalget i 1943 reorganiserede Frits Clausen partiorganisationen ved at lukke flere af partiets kontorer og aviser og frasige sig den økonomiske støtte fra besættelsesmagten.

Efter det for partiet skuffende folketingsvalgresultat i marts 1943 og besættelsesmagtens fritstilling af partiet trådte Frits Clausen midlertidigt tilbage til fordel for en stedfortræder, Theophilus Larsen. Frits Clausen meldte sig i efteråret 1943 som militærlæge til Waffen-SS. Tjenestetiden blev kun kort, da han på grund af alkoholmisbrug på Heinrich Himmlers foranledning blev indlagt til alkoholafvænning på et nervesanatorium i Würzburg, hvorfra han i april 1944 vendte tilbage til Danmark og den 5. maj formelt nedlagde førerhvervet, der blev overdraget til et 3-mands førerråd med C.O. Jørgensen som formand. Førerrådet ekskluderede Frits Clausen fra partiet 22. november 1944, og C.O. Jørgensen blev 20. februar 1945 ny partileder.

Efter befrielsen

Efter befrielsen den 5. maj 1945 blev Frits Clausen anholdt og interneret i Frøslevlejren, der i juni 1945 blev omdøbt til Fårhuslejren.

1. august 1946[kilde mangler] blev han ekskluderet af Den Almindelige Danske Lægeforening.

I sin sidste tid sad han i Vestre Fængsel, hvor han døde af et hjerteslag den 5. december 1947 – samme dag, som anklageskriftet mod ham var udfærdiget. Anklagerne mod ham omfattede forsøg på magtovertagelse ved fjendtlig hjælp, hvervning til tysk krigstjeneste og antisemitisk agitation.

Frits Clausen ligger begravet på Aabenraa Kirkegård.

Galleri