| Fuglsig | |
|---|---|
Fuglsig fra syd | |
| Region | Region Nordjylland |
| Kommune efter 2007 | Hjørring Kommune |
| Kommune før 2007 | Hjørring Kommune |
| Amt før 1970 | Hjørring Amt |
| Herred | Vennebjerg Herred |
| Sogn | Sankt Olai Sogn |
| Nuværende ejer | Carsten Christiansen |
| Adresse | Fuglsig, Fuglsigvej 160, 9800 Hjørring |
| Oversigtskort | |
| Information med symbolet | |
Fuglsig er en tidligere hovedgård 5 km sydøst for Hjørrings centrum. Den første ejer omtales i 1490, hvor gården sikkert har været en enestegård, altså har ligget uden for landsbyen og dens fællesskab. Den nævnes igen i 1617, nu som hovedgård. Der har været skiftende indtægter, og gården har modtaget en del tiende og bøndergods. Men i 1797 gik det så dårligt, at bønderne måtte bruge stråtagene som foder. Dengang blev gården solgt til et konsortium, hvoraf et medlem havde tilnavnet "Herregårdsslagteren". Siden gik det tilbage for gården, der langsomt fik frasolgt jorden indtil der til sidst kun var bygninger, have og grave tilbage, som kunne bære navnet Fuglsig videre.
I 1748 var der en brand, hvorefter man har bygget et trefløjet stuehus i bindingsværk. Stuehuset blev fredet i 1939 for at bevare en sal med en speciel malestil. Salen er kvadratisk og i barokt snit. Både vægge og gulve er bemalet i en variant af stilen grisaille. Farven pariserblåt er brugt til bemalingen, hvorved salen er mørk og har en speciel stemning.
Fuglsig fik i 1930 trinbræt på Hjørring-Hørby Jernbane (1913-53). Der var kun en jordperron uden venteskur. Trinbrættet blev ikke brugt ret meget, så det blev nedlagt midt i 1940'erne.