GFAJ-1

GFAJ-1
Forstørrede celler af bakterienGFAJ-1 vokset på et mediumindeholdende arsenat
Forstørrede celler af bakterien
GFAJ-1 vokset på et medium
indeholdende arsenat
Videnskabelig klassifikation
DomæneBacteria
RigeBacteria
RækkeProteobacteria
KlasseGammaproteobacteria
OrdenOceanospirillales
FamilieHalomonadaceae
Hjælp til læsning af taksobokse

GFAJ-1 er en cultivar af stavformede bakterier i familien Halomonadaceae. Den ekstremofile mikrobe blev isoleret fra en basisk saltsø lokaliseret i det østlige Californien, Mono Lake – og rapporteret som ny for videnskaben af et forskningsteam ledet af NASA astrobiologen dr. Felisa Wolfe-Simon, i en 2010 Science-artikel. Ifølge forfatternes hypotese vil mikroben, når den fosfor-underernæres, være i stand til at anvende arsen i stedet for fosfor i dets strukturer; proteiner, lipider og metabolitter så som ATP, såvel som dets DNA og RNA. Øjeblikkeligt efter offentliggørelsen, udtrykte andre mikrobiologer og biokemikere tvivl om denne hypotese og påstanden om at denne bakterie anvender arsen i stedet for fosfor i dens stofskifte bliver debatteret heftigt i det videnskabelige samfund.

Senere (2012), er hypotesen om at GFAJ-1 kan erstatte fosfor med arsen, blevet afkræftet. Det der kan fastslås er at GFAJ-1 selv i lav koncentration af fosfor kan udvinde fosfor – og det selv i høj koncentration af arsen.

Opdagelse

Tufa formationer langs bredden af Mono Lake.

GFAJ-1 bakterien blev opdaget af geomikrobiologen Felisa Wolfe-Simon, en NASA astrobiologisk stipendiat fra US Geological Survey i Menlo Park. GFAJ står for "Give Felisa a Job". Organismen blev isoleret og kultiveret i begyndelsen af 2009 fra prøver hun og hendes kolleger samlede fra sedimenter på bunden af Mono Lake, Californien, USA. Mono Lake er en saltsø (omkring 90 gram/liter) og basisk (pH=9,8). Saltsøen har også en af de højeste naturlige koncentrationer af arsen i verden (200 μM). Opdagelsen blev offentliggjort den 2. december 2010.

Taksonomi og fylogeni


Escherichia coli strain O157:H7



Halomonas alkaliphila

Halomonas venusta strain NBSL13

GFAJ-1

Halomonas sp. GTW

Halomonas sp. G27

Halomonas sp. DH77

Halomonas sp. mp3

Halomonas sp. IB-O18

Halomonas sp. ML-185






Fylogeni af GFAJ-1 og tæt beslægtede bakterier baserede på ribosomal DNA sekventering.

Molekylær analyse baseret på 16S rRNA sekventiering viser GFAJ-1 til at være tæt beslægtede til andre moderat halofile ("salt-elskende") bakterier fra familien Halomonadaceae. Selvom forfatterne opstiller et kladogram i hvilket cultivaren er indlejret blandt medlemmer af Halomonas, inklusiv H. alkaliphila og H. venusta, tildelte de ikke eksplicit cultivaren til denne slægt. Mange bakterier er kendt til at være i stand til at tolerere høje koncentrationer af arsen, og til at være foruddisponeret til at optage det i deres celler. GFAJ-1 kan selv når den fosfor-underernæres, fortsætte med at vokse – og det selv i høj koncentration af arsen.

Se også

Kilder/referencer

  1. 1 2 Bortman, Henry (5. oktober 2009). "Searching for Alien Life, on Earth". Astrobiology Magazine (NASA). Arkiveret fra originalen 9. juli 2013. Hentet 2010-12-02. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |publisher= (hjælp)
  2. 1 2 3 4 Wolfe-Simon, Felisa (2. december 2010). "A bacterium that can grow by using arsenic instead of phosphorus" (PDF). Science. doi:10.1126/science.1197258. PMID 21127214. Arkiveret (PDF) fra originalen 1. april 2011. Hentet 18. december 2010. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp) Citat: "...Geomicrobiology of GFAJ-1. Mono Lake, located in eastern California is a hypersaline and alkaline water body with high dissolved arsenic concentrations (200 μM on average, [kilde] 9)...[Kilde 9:]...9. R. Oremland, J. F. Stolz, J. T. Hollibaugh, FEMS Microbiol Ecol 48, 15 (2004)...."
  3. 1 2 Katsnelson, Alla (2. december 2010). "Arsenic-eating microbe may redefine chemistry of life". Nature News. doi:10.1038/news.2010.645. Arkiveret fra originalen 24. februar 2012. Hentet 2010-12-02.
  4. ↑ Palmer, Jason (2. december 2010). "Arsenic-loving bacteria may help in hunt for alien life". BBC News. doi:10.1038/news.2010.645. Arkiveret fra originalen 3. december 2010. Hentet 2010-12-02.
  5. ↑ 11. jul 2012, ing.dk: Ny forskning: Påstand om arsenbaseret liv var en fuser[permanent dødt link] Citat: "...To nye forskningsartikler fastlår med sikkerhed, at bakterier i californisk sø ikke kan erstatte fosfor med arsen, som det tidligere sensationelt blev hævdet i en artikel i Science..."
  6. ↑ Davies, Paul (4. december 2010). "The 'Give Me a Job' Microbe". Wall Street Journal. Arkiveret fra originalen 12. december 2010. Hentet 2010-12-05.
  7. 1 2 3 Bortman, Henry (2. december 2010). "Thriving on arsenic". Astrobiology Magazine (NASA). Arkiveret fra originalen 4. december 2010. Hentet 2010-12-04. {{cite news}}: Ekstern henvisning i |publisher= (hjælp)
  8. ↑ Oremland, Ronald S.; Stolz, John F. (9. maj 2003). "The ecology of arsenic" (PDF). Science. 300 (5621): 939-944. doi:10.1126/science.1081903. PMID 12738852. Arkiveret (PDF) fra originalen 20. december 2010. Hentet 18. december 2010.
  9. ↑ 2. dec 2010, ing.dk: Mystisk Nasa-fund var arsen-ædende bakterie i saltsø – ikke E.T.[permanent dødt link] Citat: "...Den gængse opfattelse har nemlig været, at alle former for liv behøver fosfor – sædvanligvis i form af uorganisk fosfat...En hypotese om, at liv måske alligevel kunne være baseret på arsen er udviklet af Felisa Wolfe-Simon og to andre forskere fra Arizona State University og offentliggjort i januar 2009 i International Journal og Astrobiology under titlen: ”Did nature also choose arsenic?”...Det er nu bevist...Felisa Wolfe-Simon peger også på, at det i virkeligheden ikke kun drejer sig om arsen. »Hvis noget her på Jorden kan være så uventet, hvilke former for liv har vi så ikke set endnu?«..."
  10. ↑ December 2, 2010, washingtonpost.com: Second Genesis on Earth? Arkiveret 14. juni 2012 hos Wayback Machine Citat: "...But now researchers have uncovered a bacterium that has five of those essential elements but has, in effect, replaced phosphorus with its look-alike but toxic cousin arsenic..."
  11. ↑ NASA – Officiel præsentation den 2010-12-02: NASA-Funded Research Discovers Life Built with Toxic Chemical Arkiveret 4. juli 2015 hos Wayback Machine — Video (56:53) og relateret information. (engelsk)
  12. 1 2 Wolfe-Simon, Felisa; et al. (2. december 2010). "A bacterium that can grow by using arsenic instead of phosphorus: Supporting online material" (PDF). Science. doi:10.1126/science.1197258. Arkiveret (PDF) fra originalen 4. januar 2011. Hentet 18. december 2010. {{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
  13. ↑ Stolz, John F.; Basu, Partha; Santini, Joanne M.; Oremland, Ronald S. (2006). "Arsenic and selenium in microbial metabolism". Annual Review of Microbiology. 60: 107-30. doi:10.1146/annurev.micro.60.080805.142053. PMID 16704340. {{cite journal}}: Ekstern henvisning i |journal= (hjælp)[permanent dødt link]

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til: