Gartnait 2.

Gartnait 2.
Konge af Piktland
Regerede584–595
ForgængerBridei 1.
EfterfølgerNechtan 2.
Død595
FarDomelch

Drest, søn af Domelch (død 595), var pikternes konge fra 584 til 595.

Ifølge kongelisterne i den Piktiske krønike som findes i Poppleton-manuskriptet, var Gartnait efterfølger til Bridei 1., hvis død omkring 586 er registreret i de irske annaler. Gartnait 2.'s død er noteret i Tigernach-annalerne omkring 599, og kongelisterne angiver, at han blev efterfulgt af Nechtan nepos Uerb.

Nogle versioner af kongelisten forbinder Gartnait med grundlæggelsen af klosteret i Abernethy, selvom andre varianter tilskriver dette enten Nechtan nepos Uerb eller den tilsvarende navngivne forhistoriske konge Nechtan, søn af Erp.

John Bannerman har foreslået, at denne Gartnait skal identificeres med sønnen af Áedán mac Gabráin, som findes genealogierne kendt som Cethri Primchenela dail Riata knyttet til den middelalderlige tekst Senchus fer n-Alban fra 900-tallet, og endvidere med den Gartnait, hvis slægt var aktiv på øen Skye i løbet af 600- og 700-tallet. T. F. O'Rahilly havde tidligere afvist identifikationen af "Gartnait, søn af Áedán" med navngiveren for slægten på Skye, der i de irske annaler kaldes Gartnait, søn af Accidán. Den nyligste undersøgelse, udført af Fraser, konkluderer, at Gartnait, søn af Áedán, slet ikek har eksisteret, og antager, at denne person var en genealogisk fiktion skabt i begyndelsen af 700-tallet for at styrke ambitionerne hos Cenél nGartnait, efterkommere af Gartnait, søn af Accidán, til at herske i Kintyre. I stedet, da pikterne ofte praktiserede matrilineær arvefølge, var hans egentlige forælder faktisk Domelch, som sandsynligvis var søster eller datter af hans forgænger, kong Uradech.

Referencer

  1. ↑ Anderson, Early Sources, [loc. wanting]; Anderson, Kings and Kingship, pp. 231–233 tabel D og s. 248; Evans, Royal succession, s. 15 tabel 1; Charles-Edwards, Chronicle of Ireland, bind 1, s. 114 (584:3) og 120 (599:3).
  2. ↑ Anderson, Early Sources, [loc wanting]; Anderson, Kings and Kingship, pp. 64–65, 92–96, 266; Fraser, Caledonia to Pictland, s. 134; Smyth, Warlords & Holy Men, s. 82–83.
  3. ↑ Bannerman, Studies, s. 92–94; Smyth, Warlords and Holy Men, s. 70.
  4. ↑ Anderson, Kings and Kingship, s. 154–155; Smyth, Warlords and Holy Men, s. 79–80; Charles-Edwards, Chronicle of Ireland, bind I, s. 146 (649:4).
  5. ↑ Fraser, Caledonia to Pictland, s. 204–205, 250.
  6. ↑ "Carla Nayland Article – Matrilineal succession amongst the Picts", www.carlanayland.org
Litteratur