Gedeost

Gedeost er ost fremstillet af gedemælk.

Egenskaber

Komælk og gedemælk har lignende fedtindhold. Trods det har gedemælk højere indhold af medium-kædede fedtsyrer som caproic, caprylic og capricsyre som bidrager til den karakteristiske syrlige smag i gedmælksost. Disse fedtsyrer har navne fra det latinske ord for ged, capra.)

Gedemælk konsumeres bedre af mindre børn og ældre, som er syge eller har lavere tolerance for komælk. Gedemælk minder mere om modermælk end komælk trods store forskelle internt. Hvor komælk er det mest populære i Vesten, er gedmælk og gedeost det mest populære i store dele af resten af verden. Gedeost fremstilles ofte i områder, hvor der er begrænset kølekapacitet og indeholder meget mere salt af hensyn til konserveringen.

Gedeost har været fremstillet gennem tusinder af år og var sandsynligvis et af de første mejeriprodukter.

Gedeost bliver blødere, når den udsættes for varme, men det smelter ikke på samme måde som mange komælksoste gør.

Gedeost efter land

Frankrig

Frankrig producerer en lang række af gedeoste (fransk: Chèvre) især i Loiredalen og i Poitou, hvor det siges at geder er blevet indført af Maurere i det 8. århundrede. Eksempler på fransk chèvre er Bucheron, Chabis, Chavroux, Clochette, Couronne Lochoise, Crottin de Chavignol (største producent af gedeost AOC), Montrachet (Bourgogne), Pélardon, Picodon, Pouligny Saint-Pierre, Rocamadour, Sainte-Maure de Touraine, Chabichou du Poitou, Valençay og Pyramide.

Spanien og Portugal

Mató er en catalansk friskost af ko- eller gedemælk.
Castelo Branco er en portugisisk gedemælksost.
Garrotxa er en fast gedeost oprindeligt fra Garrotxa i det nordlige Catalonien.

Storbritannien

Pantysgawn er en walisisk gedemælksost.
Capricorn er en gedemælksost fra Somerset.
Gevrik er en gedemælksost fra Cornwall. Ordet gevrik betyder 'lille ged' på cornish.
Tesyn er en røget gedemælksost fra Cornwall. Tesyn betyder 'kage' på cornish.

USA

Kunik er en gedeost fremstillet på en blanding af gede- og jerseymælk med egenskaber som brie.

Grækenland

Fetaost, Mizithraost og Anthotyrosost har været fremstillet af en blanding af gede- og fåremælk og også komælk men sjældent brugt.

Israel

Labneh er en gedeyoughurtost, der konsumeres i flere dele af verden.

Norge

Myseost, (norsk: Brunost) er norsk gedeost af valle.

Irland

Tullyboy gedeost er en gedeost med hård konsistens fremstillet af pasteuriseret mælk.

Italien

Caprino er en italiensk gedemælksost.

Kina

Rubing er en frisk gedeost fra Yunnan-provisen, der minder om den indiske paneer.

Australien

Buche Noir er frisk presset ostemasse fra Sydney-regionen.

Tyrkiet

Tulumost og sutdiyari er gedeoste fremstillet i Tyrkiet har været fremstillet af en blanding af gede- og fåremælk og også komælk men sjældent brugt.

Serbien

Pule ost eller magareći sir, er en serbisk ost lavet af 60% balkan æselmælk og 40% gedemælk.

Danmark

Rosa mundo, fenna mundo, vita mundo flora mundo, geta mundo og cumulu blue er nogle gedeoste fremstillet i Danmark.

Kilder

↑ "Content of Milk by Species". havemilk.com. Arkiveret fra originalen 26. august 2014. Hentet 12. oktober 2014. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |publisher= (hjælp)
↑ "Capric acid," Chemical LAND21.com. Arkiveret 7. juni 2011 hos Wayback Machine Accessed 26 June 2008.
↑ "Get your goat you've pulled...", Impressions Magazine, n.d. Arkiveret 13. november 2008 hos Wayback Machine Accessed 26 June 2008.
↑ "Gevrik Cheese," practicallyedible.com. Arkiveret 13. marts 2008 hos Wayback Machine Accessed 26 June 2008.
↑ BBC NEWS | UK | England | Cornwall | Smokehouse emerges as big cheese
↑ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. september 2014. Hentet 12. oktober 2014.
↑ Kan man drikke svinemælk?

Eksterne henvisninger

Goat Dairy Foods Arkiveret 4. april 2005 hos Wayback Machine from the University of California, Davis Dairy Research and Information Center
National Public Radios covering of a local news case from Norway: Burning Cheese Closese Norwegian Road For Days

[1] "Content of Milk by Species". havemilk.com. Arkiveret fra originalen 26. august 2014. Hentet 12. oktober 2014. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |publisher= (hjælp)

[2] "Capric acid," Chemical LAND21.com. Arkiveret 7. juni 2011 hos Wayback Machine Accessed 26 June 2008.

[3] "Get your goat you've pulled...", Impressions Magazine, n.d. Arkiveret 13. november 2008 hos Wayback Machine Accessed 26 June 2008.

[4] "Gevrik Cheese," practicallyedible.com. Arkiveret 13. marts 2008 hos Wayback Machine Accessed 26 June 2008.

[5] BBC NEWS | UK | England | Cornwall | Smokehouse emerges as big cheese

[6] "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. september 2014. Hentet 12. oktober 2014.

[7] Kan man drikke svinemælk?