
Komælk og gedemælk har lignende fedtindhold. Trods det har gedemælk højere indhold af medium-kædede fedtsyrer som caproic, caprylic og capricsyre som bidrager til den karakteristiske syrlige smag i gedmælksost. Disse fedtsyrer har navne fra det latinske ord for ged, capra.)
Gedemælk konsumeres bedre af mindre børn og ældre, som er syge eller har lavere tolerance for komælk. Gedemælk minder mere om modermælk end komælk trods store forskelle internt. Hvor komælk er det mest populære i Vesten, er gedmælk og gedeost det mest populære i store dele af resten af verden. Gedeost fremstilles ofte i områder, hvor der er begrænset kølekapacitet og indeholder meget mere salt af hensyn til konserveringen.
Gedeost har været fremstillet gennem tusinder af år og var sandsynligvis et af de første mejeriprodukter.
Gedeost bliver blødere, når den udsættes for varme, men det smelter ikke på samme måde som mange komælksoste gør.
Frankrig producerer en lang række af gedeoste (fransk: Chèvre) især i Loiredalen og i Poitou, hvor det siges at geder er blevet indført af Maurere i det 8. århundrede. Eksempler på fransk chèvre er Bucheron, Chabis, Chavroux, Clochette, Couronne Lochoise, Crottin de Chavignol (største producent af gedeost AOC), Montrachet (Bourgogne), Pélardon, Picodon, Pouligny Saint-Pierre, Rocamadour, Sainte-Maure de Touraine, Chabichou du Poitou, Valençay og Pyramide.
{{cite web}}: Ekstern henvisning i |publisher= (hjælp)