| Gehrdt Bornebusch | ||
|---|---|---|
| Personlig information | ||
| Født | 15. april 1925 Ordrup | |
| Død | 10. november 2011 (86 år) Humlebæk | |
| Hvilested | Humlebæk Kirkegård | |
| Land | Kongeriget Danmark | |
| Udmærkelser | ||
| ||
| Information med symbolet | ||
Gehrdt Hinrich Bornebusch (15. april 1925 i Ordrup – 10. november 2011 i Humlebæk) var en dansk modernistisk arkitekt og kongelig bygningsinspektør.
Han blev murersvend i 1947, tog afgang fra Det tekniske Selskabs Skole 1947 og afgang som arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1950. Tre år senere vandt han Akademiets lille guldmedalje. I 1956 gik han i kompagniskab med Max Brüel og Jørgen Selchau, hvorefter trioen vandt adskillige tegnekonkurrencer. Den mest kendte er Herlev Hospital (1965-1976), der var et af datidens største projekter. Kompagniskabet endte dog i henholdsvis 1970 og 1985, hvorefter Gehrdt Bornebusch fortsatte med sin egen tegnestue i København.
Han modtog Træprisen 1966, Eckersberg Medaillen 1973 og Betonprisen 1982. Fra 1995 modtog han den livsvarige kunstnerydelse.
Som kongelig bygningsinspektør i perioden 1982-1995 var han desuden hovedkraften bag adskillige restaureringsopgaver, bl.a. Ridebaneanlægget ved Christiansborg Slot i 1986-1996, Nationalmuseet i 1987-1996 og Brumleby i 1991-1996.
Bornebusch døde i 2011 og blev begravet fra Humlebæk Kirke.

| Spire Denne biografi om en arkitekt er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |