Gekisai, også Gegsai eller Gekisai dai, ( japansk: 撃砕 (betyder bogstaveligtalt: "Nedrivelse af fæstning") er to kataer i Gōjū-Ryū - karatestilen, men eksisterer også i efterkommerne som kyokushinkai . Varianterne er Gekisai-Dai-Ichi ( japansk: 撃砕大一 eller 撃砕第一, Gekisai I ) og Gekisai-Dai-Ni ( japansk: 撃砕大二or撃砕第二, Gekisai II ).
De to Gekisai-kataer hører til kategorien Fukyu-Gata („grundlæggende kata“) og til typen Kaishu-Gata („kata med lukket hånd“). De blev udviklet af Chōjun Miyagi i begyndelsen af det 20. århundrede. Ligesom Taikyoku-kataerne er Gekisai-kataerne udformet som en introduktion for begyndere til de klassiske Koryū-Gata („kata fra den gamle skole“) med kinesisk oprindelse. Gekisai-kataerne indgår desuden blandt de tolv kata, som Chōjun Miyagi fastlagde som grundlag for Gōjū-Ryū.
Gekisai-Dai-Ichi og Gekisai-Dai-Ni beskrives ofte som kataer med kraftfulde og dynamiske bevægelser. Gekisai-Dai-Ichi er kortere i sin opbygning og indeholder yama zuki (samtidigt stød i jōdan og chūdan) i afslutningen. Denne kata forbindes traditionelt med en tydeligere betoning af ”Gō”-elementet (det hårde) i Gōjū-Ryū.
Gekisai-Dai-Ni er lidt længere på grund af frem/tilbage skridtet i Sanchin-Dachi i forbindelse med Kake-Uke. F.eks. Nekoashi-Dachi i kombination med Mawashi-Uke mod slutningen af kata får den til at se blødere ud. I Gekisai-Dai-Ni fremhæves "Jū" (blødt) element mere.
Gekisai-Dai-Ichi blev i en modificeret udgave overtaget til Shōrin-Ryū som Fukyu-Kata Ni.
Under Anden Verdenskrig blev mange teknikker i Gekisai udført i en højere position. Ifølge enkelte kilder blev dette forklaret med, at amerikanske soldater generelt var højere end japanske udøvere.