| Gentofte HF | |
|---|---|
| Grundlagt | 1882 |
| Rektor | Henrik Cornelius |
| Vicerektor | Lars Jensen |
| Antal elever | ca. 400 |
| Beliggenhed | Dahlénsstræde 5 2820 Gentofte |
| Tidligere navne | Frkn. Schou og Trolles Skole |
| Telefon | 3965 1103 |
| Hjemmeside | ghf.dk/ |
Gentofte HF er et HF-gymnasium beliggende i Gentofte. Skolen udbyder primært den 2-årige hf-uddannelse, som er adgangsgivende til alle typer af videregående uddannelser, men tilbyder også gymnasial supplering og hf-enkeltfag.
Skolen har ca. 400 elever, som primært kommer fra Gentofte, Lyngby og København.
Skolen blev grundlagt i 1882 som Frkn. Schou og Trolles Skole, og flyttede allerede i 1897 til Hellerupvej. I 1906 ændredes navnet til Hellerup højere Pigeskole. De første studenter dimitteredes fra skolen i 1918, og året efter overtoges skolen af staten, der omdøbte den til Hellerupgaard Gymnasium. Gentofte Statsskole blev skolens navn i 1926 efter endnu en flytning; denne gang til C.L. Ibsensvej. To år senere flyttede skolen til de nuværende bygninger på Dahlénsstræde. Københavns Amt overtog skolen i 1986 og omdøbte den til Gentofte Gymnasium. I 1988 nedlagdes gymnasieafdelingen, og siden har navnet været Gentofte HF.
Siden 2007 har skolen været selvejende. Rektor er Henrik Cornelius.