George Berkeley

At være er at blive perciperet

George Berkeley er den klassiske repræsentant for den subjektive idealisme: at den egentlige virkelighed kun eksisterer i det enkelte menneskes bevidsthed. Han anerkender ikke en fysisk materie eller en fysisk substans som en bagvedliggende årsag til sanseoplevelserne. Der eksisterer ikke noget uden for bevidstheden.

Ifølge Berkeley findes der kun to slags ting: bevidstheder (sjæle) og idéer. Bevidstheder er aktive. De producerer og perciperer (sanser, opfatter) idéer. Idéer er derimod passive. De produceres og perciperes. De eksisterer ikke i kraft af sig selv, men eksisterer kun i kraft af de bevidstheder, der perciperer dem.

"Idé" betyder nærmest "forestilling". "Ideen stol" skal altså forstås som "forestillingen om en stol".

Ideerne eksisterer kun i bevidstheder. Det er de enkelte menneskers bevidstheder, der perciperer ideerne. En ides eksistens består altså i at blive perciperet. At være er at blive perciperet (på latin: Esse est percipi).

Et sted siger Berkeley, at det eneste, der eksisterer, er en sjælelig substans (bevidstheden) eller noget, der perciperer. Ideerne er noget, som bevidstheden har. Ideerne eksisterer kun i kraft af den bevidsthed, der perciperer dem. Heri ligger hans idealisme: Der eksisterer kun én substans, nemlig den sjælelige. Der eksisterer ikke en legemlig (materiel) substans.

Han afviser altså, at noget materielt uden for bevidstheden kan påvirke sanserne og dermed bevidstheden. I alt fald er det helt umuligt for os at vide noget om en eventuel materiel substans, der eksisterer uden for bevidstheden. For vi kan kun vide noget gennem bevidstheden.

Imod Berkeleys opfattelse har flere filosoffer hævdet materiens eksistens ved at skelne mellem materiens primære egenskaber og dens sekundære egenskaber. De primære egenskaber har at gøre med udstrækning, form og bevægelse. Man kan f.eks. sige, at et bræt har en længde på 2 meter, en overflade som et rektangel, og at det bevæger sig med en hastighed på 10 kilometer i timen langs med en flod. Det er nogle primære genskaber ved brættet, og dem kan alle blive enige om, for de kan måles.

Man kan imidlertid også sige, at brættet er brunt, og at det er koldt. Det er nogle sekundære egenskaber ved brættet, og dem kan man ikke blive enige om. Nogle synes at brættet er brunt, andre synes at det er grønt; nogle synes at brættet er koldt, andre synes at det er lunkent. De sekundære egenskaber eksisterer ikke i tingen selv. De er subjektive, idet de kun eksisterer som ideer i bevidstheden.

Berkeley siger hertil, at også de primære egenskaber er ideer i bevidstheden. De eksisterer ikke uden for bevidstheden. Udstrækning, form og bevægelse eksisterer kun som ideer i bevidstheden.

I virkeligheden er ting det samme som ideer. Ideerne, de umiddelbare genstande for perceptionen, er selve de virkelige ting: "Når vi gør vores yderste for at forestille os eksistensen af ydre legemer, så betragter vi dog hele tiden kun vore egne ideer." "Det er indlysende, at de ting, jeg perciperer, er mine egne ideer."

Det er ikke muligt, at nogen ting kan eksistere uden for de bevidstheder eller tænkende væsener, der perciperer dem, siger han:

"Jeg siger, at det bord, jeg skriver ved, eksisterer, dvs. at jeg ser og føler det. Og hvis jeg ikke var i mit arbejdsværelse, ville jeg sige, at det eksisterede, idet jeg dermed mente, at jeg, hvis jeg var i mit arbejdsværelse, ville kunne percipere det, eller at et andet besjælet væsen faktisk perciperede det."

Her udvider Berkeley princippet "At være er at blive perciperet" med et hypotetisk princip: "At være er at kunne blive perciperet".

Bevidstheden

I modsætning til idéer kan bevidstheden ikke perciperes, siger Berkeley. For det er bevidstheden, der perciperer, og bevidstheden kan ikke percipere sig selv. Det er dog muligt for bevidstheden at erkende sin egen eksistens ved selviagttagelse.

Der er også muligt for et menneskes bevidsthed at erkende andre menneskers bevidstheder ved hjælp af fornuften. Vi har ingen direkte ide om andre bevidstheder, selvom vi har god grund til at tro på eksistensen af andre bevidstheder. For deres eksistens forklarer de målrettede regelmæssigheder, som vi finder i erfaringen.

Gud

Men, kunne man spørge Berkeley, hvis der kun eksisterer bevidsthed og bevidsthedens ideer, hvordan kan man så være sikker på, at der eksisterer andre bevidstheder, andre mennesker? De er jo kun ideer i min bevidsthed. I så fald eksisterer der kun mig og min bevidsthed. Denne opfattelse kaldes solipsisme, og er en filosofisk blindgyde for alle, der hylder den subjektive idealisme.

Berkeley undgår problemet med solipsisme ved at han regner med andre bevidstheders eksistens. Men hvad så, hvis der findes noget, som ikke bliver perciperet af nogen bevidsthed? Findes træet, der falder med et brag i skoven, når ingen er til stede og perciperer det? Her kommer Berkeleys tro på Gud ind i billedet. Han ser Gud som en allestedsnærværende bevidsthed, som perciperer alt. Og fordi Gud perciperer alt, findes alt.

Gud er tillige en almægtig, alvidende og algod bevidsthed, der fremkalder ideerne i menneskers bevidstheder. Således består en ting som et æble af en samling idéer (form, farve, smag, fysiske egenskaber, osv.), som forårsages i menneskers bevidstheder af Guds bevidsthed.

Ordenen og hensigtsmæssigheden i hele verden, især i naturen, leder også Berkeley til at tro på Gud. Der må eksistere en ekstremt magtfuld og intelligent bevidsthed, der skaber denne orden.

Eksistensen af Gud forklarer også forskellen mellem virkelighed og fantasi - eller med Berkeleys ord: forskellen mellem de ideer, der er fremkaldt af sansningen, og de ideer, der er fremkaldt af fantasien. Sansningens ideer er ikke fremkaldt af det enkelte menneskes vilje. De er fremkaldt af en andens vilje, nemlig Guds vilje.

Sansningens ideer er stærkere, mere livagtige og mere tydelige end fantasiens ideer. De har en en regelmæssighed, en orden og en sammenhæng, som fantasiens ideer ikke har. Denne regelmæssighed og orden skyldes nogle regler, som skaberen har fastlagt, og som viser sig som naturlove, siger Berkeley.

Abstrakte almene ideer

Berkeley afviser ikke blot eksistensen af materielle genstande, som ikke bliver opfattet af bevidstheden. Han afviser også eksistensen af abstrakte almene ideer, f.eks. ideen om et kvadrat.

Den abstrakte almene ide om et kvadrat er aldrig fuldstændigt løsrevet fra bevidsthedens iagttagelser af konkrete, enkelte kvadrater, siger han. Den abstrakte ide - kvadratet - eksisterer ikke i sig selv, men eksisterer kun i kraft af, at bevidstheden har iagttaget nogle konkrete kvadrater og ud fra disse har lavet en abstraktion til den almene ide.