
Glyfosat eller glyphosat (N-(phosphonomethyl) glycine) er et bredvirkende, systemisk ukrudtsmiddel, der bliver optaget gennem blade og skud. Det bruges til at dræbe ukrudt og især flerårige arter. Nogle afgrøder er blevet genetisk modificeret, sådan at de kan tåle midlet. Glyfosat blev først markedsført af firmaet Monsanto under handelsnavnet ”Roundup”, men i dag er det ikke længere underlagt patentrettigheder.
Der er tre former for glyfosat, der bruges som ukrudtsmidler:
Forbruget i Danmark toppede i 2011 med ca 1941 ton, og var i 2015 nede på 853 ton. Det samlede forbrug i USA skønnedes at være 90.000.000-94.000.000 kg i 2007.[kilde mangler]
Brugen af glyfosat i Danmark er i dag forbudt i nogle sammenhænge på grund af blandt andet risikoen for grundvandet, men er fortsat tilladt ved sprøjtning af landbrugets marker. Det optræder sjældent i dansk grundvand.

Glyfosat er et aminofosfonisk analog til den naturligt forekommende aminosyre glycin, og navnet er en sammentrækning af glycin + fosfo- + -at. I 1970 opdagede John Franz, der dengang arbejdede for Monsanto, at glyfosat kunne bruges som ukrudtsmiddel. I 1987 modtog han "National Medal of Technology" for sine opdagelser, og i 1990 modtog han den amerikanske "Perkin Medal", der gives for opdagelser inden for anvendt kemi.
Glyfosat dræber planter ved at blokere for enzymet 5-enolpyruvylshikimat-3-fosfat syntase (EPSPS). Dette enzym virker ved at katalysere reaktionen mellem shikimat-3-fosfat (S3P) og fosfoenolpyruvat, så der dannes 5-enolpyruvyl-shikimat-3-fosfat (ESP). ESP bliver derefter normalt defosforyleret, så der opstår chorismat, der er en afgørende forudsætning for planternes opbygning af de aromatiske aminosyrer fenylalanin, tyrosin og tryptofan . Disse aminosyrer bruges som byggestene i peptidkæderne og til skabelse af sekundære stofskifteprodukter som f.eks. folater, ubiquinoner og nafthoquinoner. Shikimsyre-processen findes ikke hos dyrene, der skaffer sig aromatiske aminosyrer gennem føden.
Glyfosat er i Danmark klassificeret i gruppen af lokalirriterende stoffer, fordi det fremkalder alvorlig øjenirritation, men nyere undersøgelser antyder, at den statistiske metode instrumentvariabel (IV) bør benyttes, når der er tale om indtagelse gennem mund, hud eller åndedræt.
Når man ser bort fra den anvendelse, som er hensigten med midlet, kan glyfosat være dødbringende. Således er der ved selvpåført forgiftning ca. 10 % dødelighed ved indtagelse af glyfosat, mens tallet er 70 % ved indtagelse af paraquat.
Laboratorieundersøgelser over giftigheden antyder, at tilsætningsstoffer sammen med glyfosat kan være mere giftige end glyfosat alene. Ved en undersøgelse, der sammenlignede det aktive stof, glyfosat, med handelsvaren "Roundup", afslørede man, at Roundup havde større virkning på enzymet aromatase (som fremmer dannelsen af østrogener) end glyfosat alene.
Statistisk materiale fra "Californian Environmental Protection Agencies Pesticide Illness Surveillance Program" (Det californiske miljøbeskyttelseskontors overvågningsprogram for pesticidsygdomme) viser, at hændelser der har forbindelse med glyfosat er blandt de hyppigts rapporterede i forhold til alle pesticider. En simpel optælling af hændelser overser dog antallet af mennesker, der bliver udsat for glyfosat, og alvoren i de symptomer, der var forbundet med hver hændelse. Hvis man f.eks. bruger hospitalsindlæggelser som et mål for alvorligheden i den pesticidfremkaldte hændelse, så kan glyfosat betragtes som forholdsvist sikkert, for i løbet af en 13-årig periode blev ingen af de 515 indlæggelser henført til glyfosat.
Greenpeace konstaterer, at "den akutte giftighed af glyfosat er meget lav", men noterer sig, at andre iblandede kemikalier (især spredemidler) som f.eks. polyoxy-ethylenamin, (POEA) kan være mere giftige end glyfosat i sig selv.
For at få høsten af hvede og byg til at modnes, sådan at høstarbejdet lettes, kan landmænd sprøjte kornet med Roundup umiddelbart før høsten. Så dør planten, og strået tørrer ud. Herved går glyfosat fra hvedekernene og bygkernerne ind i menneskeføden.
Metoden er mest brugt i USA. I Danmark bliver Roundup brugt før høst til nedvisning af korn og raps på 10 procent af arealet med korn og op mod 25 procent af arealet med raps.
Ukrudtsmidlet Roundup er under mistanke af WHO’s kræftagentur IARC for at kunne forårsage kræft. IARC har fundet glyfosat - der er det aktive stof i Roundup - i urin og blod på landmænd, der bruger midlet på markerne. Der er dog stillet alvorlige spørgsmålstegn ved IARC-rapportens troværdighed.
Glyfosat kan give alvorlig øjenskade. Glyfosat har derfor følgende klassificeringer for akutte sundhedseffekter: R41: Risiko for alvorlig øjenskade.
I mange år spillede et tilsyneladende videnskabeligt oversigtsstudie, udgivet i 2000 med toksikologen Gary Williams som den angivelige hovedforfatter, en afgørende rolle i diskussionen om sprøjtemidlets farlighed. Artiklen afviste enhver sammenhæng mellem kræft og Roundup og blev citeret mere end 700 gange i andre videnskabelige artikler, ligesom den dukkede op overalt i "myndighedsbeslutninger, akademiske diskussioner og på Wikipedia-sider om Roundup". I 2024 påviste den uafhængige konsulent Alastair Matheson imidlertid, at artiklens tekst var udtryk for ghostwriting, hvor ansatte fra virksomheden Monsanto havde skrevet teksten, og de eksterne forskere blot skulle redigere og sætte deres navne på som forfattere. Artiklen var blevet udgivet af tidsskriftet Regulatory Toxicology and Pharmacology, der var ejet af forlaget Elsevier, men længe blevet kritiseret for at have tætte bånd til industrien. I december 2025 blev artiklen trukket tilbage af tidsskriftet med begrundelsen, at der var opstået "bekymring over artiklens forfatterskab og troværdigheden af de videnskabelige resultater". Tidsskriftsredaktøren skrev desuden, at artiklens konklusioner udelukkende byggede på upublicerede studier, der var foretaget af Monsanto selv.
Undersøgelser fra Aarhus Universitet, har påvist, at dyr, der spiser afgrøder, sprøjtet med glyfosat, kan få problemer med tarmsystemet.
Danske landmænd havde observeret store forbedringer i deres dyrs sundhed ved at skifte til ikke-GM foder, og som følge heraf bad Fødevarestyrelsen om at Aarhus Universitet foretog en udredning af stoffets virkninger.
Aarhus-forskernes rapport viste, at glyfosat både kan påvirke dyrenes mikroorganismer i mave-tarmsystemet og ændre optaget af mineraler fra foderet.
I de forsøg, hvor forsøgsdyr har fået glyphosat i kortere tid (ikke livslangt), ses effekter udover på mavetarmsystemet tillige på spytkirtler, lever og blære. Den laveste ”ikke-effekt dosis” var 300 mg/kg lgv./dag i forsøg med hunde
Forskningsrådet CONICET i Argentina udførte forsøg ved molekylærbiologen Andres Carrasco, hvor en vis dosis glyfosat blev injekceret i padders og kyllingers fostre. Resultatet viste at glyfosat giver fosterskader i forsøgsdyrene.
På det danske universitet RUC gennemførte Jette Rank i 1997 en undersøgelse, der påviste, at Roundup kan skade cellernes arveanlæg. “Hovedkonklusionen var, at roundup kunne gå ind og lave DNA- og kromosom-skader,”
Fra den 1. januar 2021 er der ikke længere glyfosatholdige midler, som må bruges i private haver.
Fra 1. januar 2024 blev det forbudt at bruge glyfosat på en række private og offentlige arealer som terrasser, indkørsler, stier, fortove og grus. Det skyldtes, at der var særlig stor risiko sådanne steder for, at sprøjtemidlerne kunne trænge ned i grundvandet.
EU-Kommissionen godkendte imidlertid i november 2023, at landmænd måtte glyfosat i ukrudtsbekæmpelsen på markerne i yderligere 10 år. Beslutningen blev rost af Landbrug & Fødevarer, men samtidig kraftigt kritiseret af Danmarks Naturfredningsforening på grund af stoffets formodede indvirkning på dyr og mennesker.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) PMID 10854122.