Glyfosat

Umiddelbar giftighed

Glyfosat er i Danmark klassificeret i gruppen af lokalirriterende stoffer, fordi det fremkalder alvorlig øjenirritation, men nyere undersøgelser antyder, at den statistiske metode instrumentvariabel (IV) bør benyttes, når der er tale om indtagelse gennem mund, hud eller åndedræt.

Når man ser bort fra den anvendelse, som er hensigten med midlet, kan glyfosat være dødbringende. Således er der ved selvpåført forgiftning ca. 10 % dødelighed ved indtagelse af glyfosat, mens tallet er 70 % ved indtagelse af paraquat.

Laboratorieundersøgelser over giftigheden antyder, at tilsætningsstoffer sammen med glyfosat kan være mere giftige end glyfosat alene. Ved en undersøgelse, der sammenlignede det aktive stof, glyfosat, med handelsvaren "Roundup", afslørede man, at Roundup havde større virkning på enzymet aromatase (som fremmer dannelsen af østrogener) end glyfosat alene.

Statistisk materiale fra "Californian Environmental Protection Agencies Pesticide Illness Surveillance Program" (Det californiske miljøbeskyttelseskontors overvågningsprogram for pesticidsygdomme) viser, at hændelser der har forbindelse med glyfosat er blandt de hyppigts rapporterede i forhold til alle pesticider. En simpel optælling af hændelser overser dog antallet af mennesker, der bliver udsat for glyfosat, og alvoren i de symptomer, der var forbundet med hver hændelse. Hvis man f.eks. bruger hospitalsindlæggelser som et mål for alvorligheden i den pesticidfremkaldte hændelse, så kan glyfosat betragtes som forholdsvist sikkert, for i løbet af en 13-årig periode blev ingen af de 515 indlæggelser henført til glyfosat.

Greenpeace konstaterer, at "den akutte giftighed af glyfosat er meget lav", men noterer sig, at andre iblandede kemikalier (især spredemidler) som f.eks. polyoxy-ethylenamin, (POEA) kan være mere giftige end glyfosat i sig selv.

For at få høsten af hvede og byg til at modnes, sådan at høstarbejdet lettes, kan landmænd sprøjte kornet med Roundup umiddelbart før høsten. Så dør planten, og strået tørrer ud. Herved går glyfosat fra hvedekernene og bygkernerne ind i menneskeføden.

Metoden er mest brugt i USA. I Danmark bliver Roundup brugt før høst til nedvisning af korn og raps på 10 procent af arealet med korn og op mod 25 procent af arealet med raps.

Kræft

Ukrudtsmidlet Roundup er under mistanke af WHO’s kræftagentur IARC for at kunne forårsage kræft. IARC har fundet glyfosat - der er det aktive stof i Roundup - i urin og blod på landmænd, der bruger midlet på markerne. Der er dog stillet alvorlige spørgsmålstegn ved IARC-rapportens troværdighed.

Øjne

Glyfosat kan give alvorlig øjenskade. Glyfosat har derfor følgende klassificeringer for akutte sundhedseffekter: R41: Risiko for alvorlig øjenskade.

Tilbagetrukket studie

I mange år spillede et tilsyneladende videnskabeligt oversigtsstudie, udgivet i 2000 med toksikologen Gary Williams som den angivelige hovedforfatter, en afgørende rolle i diskussionen om sprøjtemidlets farlighed. Artiklen afviste enhver sammenhæng mellem kræft og Roundup og blev citeret mere end 700 gange i andre videnskabelige artikler, ligesom den dukkede op overalt i "myndighedsbeslutninger, akademiske diskussioner og på Wikipedia-sider om Roundup". I 2024 påviste den uafhængige konsulent Alastair Matheson imidlertid, at artiklens tekst var udtryk for ghostwriting, hvor ansatte fra virksomheden Monsanto havde skrevet teksten, og de eksterne forskere blot skulle redigere og sætte deres navne på som forfattere. Artiklen var blevet udgivet af tidsskriftet Regulatory Toxicology and Pharmacology, der var ejet af forlaget Elsevier, men længe blevet kritiseret for at have tætte bånd til industrien. I december 2025 blev artiklen trukket tilbage af tidsskriftet med begrundelsen, at der var opstået "bekymring over artiklens forfatterskab og troværdigheden af de videnskabelige resultater". Tidsskriftsredaktøren skrev desuden, at artiklens konklusioner udelukkende byggede på upublicerede studier, der var foretaget af Monsanto selv.

Sygdom i tarmsystemet

Undersøgelser fra Aarhus Universitet, har påvist, at dyr, der spiser afgrøder, sprøjtet med glyfosat, kan få problemer med tarmsystemet.

Danske landmænd havde observeret store forbedringer i deres dyrs sundhed ved at skifte til ikke-GM foder, og som følge heraf bad Fødevarestyrelsen om at Aarhus Universitet foretog en udredning af stoffets virkninger.

Aarhus-forskernes rapport viste, at glyfosat både kan påvirke dyrenes mikroorganismer i mave-tarmsystemet og ændre optaget af mineraler fra foderet.

Spytkirtler, lever og blære

I de forsøg, hvor forsøgsdyr har fået glyphosat i kortere tid (ikke livslangt), ses effekter udover på mavetarmsystemet tillige på spytkirtler, lever og blære. Den laveste ”ikke-effekt dosis” var 300 mg/kg lgv./dag i forsøg med hunde

DNA og kromosomfejl

Forskningsrådet CONICET i Argentina udførte forsøg ved molekylærbiologen Andres Carrasco, hvor en vis dosis glyfosat blev injekceret i padders og kyllingers fostre. Resultatet viste at glyfosat giver fosterskader i forsøgsdyrene.

På det danske universitet RUC gennemførte Jette Rank i 1997 en undersøgelse, der påviste, at Roundup kan skade cellernes arveanlæg. “Hovedkonklusionen var, at roundup kunne gå ind og lave DNA- og kromosom-skader,”