Gode (oldnordisk: goði, flertal goðar) og gydje (oldnordisk: gyðja) er henholdsvis de mandlige og kvindelige betegnelser for rituelle forrettere og kultledere inden for asetro og førkristen nordisk religion. Titlerne anvendes i dag også af moderne, organiserede asatro-trossamfund.
I det førkristne og nordiske samfund var goden oprindeligt et slægtoverhoved, høvding eller en stormand, som ud over sin politiske og juridiske magt på tinget også varetog de religiøse offerhandlinger ved stormandssæder eller gudehove.
Gydjen var den kvindelige modpart, der fungerede som kultleder og forretter ved ceremonier. Guderne og gydjerne ledede de vigtige *blót* (offerritualer), hvor der blev bragt offer for at sikre frugtbarhed, fred og gode afgrøder.
Inden for moderne asatro – herunder det statsanerkendte trossamfund Forn Siðr – fungerer goder og gydjer som rituelle forrettere ved en række traditionelle ceremonier.
Trossamfundet pointerer, at rollen som gode eller gydje ikke svarer til en traditionel, hierarkisk præsterolle i monoteistiske religioner, da der ikke findes et centraliseret paveligt eller biskoppeligt embede, og da alle i princippet kan virke som forrettere.
Blandt de rituelle opgaver er: