Gravestok

Gravestok (hidatsa indianere)

En gravestok var et hurtigt tillavet og simpelt, men praktiskt og vidt udbredt graveredskab tidligere brugt af indianske kvinder i navnlig præriestammerne.:80 Desuden indgik gravestokke som vigtige dele af visse hellige bundter.:81

Gravestokken

Agerbrugerne i hidatsa stammen brugte en gravestok af rød-ask (Fraxinus pennsylvanica).:12 Et tilpas tykt og let bøjet ungtræ blev skåret over tæt ved roden. Den tykke ende blev snittet i form af en trekantet spids, der kortvarigt blev udsat for ild for at hærde den.:19-20

Flathead kvinder i Rocky Mountains bjergdale kunne forsyne gravestokken med et påsat håndtag, der var forsynet med et hul i midten til den øverste ende af gravestokken.:53 Selve stokken var typisk lavet af ellebladet bærmispel (Amelanchier alnifolia) og var 60-75 cm lang.:213

Både bannock – og shoshone indianernes gravestokke kunne været fremstillet af horn, f.eks. gevirer fra wapiti-hjorte.:211 og 213

Gravestokkens brug

En gravestok i brug (hidatsa indianere)

Gravestokken kom navnlig i brug, når kvinder gravede prærieroer (Psoralea esculenta), vilde gulerødder (Leptoaenia multifida) og andre spiselige rødder frem af præriejorden.:136 Under crowernes tobaks-ceremoni, hvor små bede blev plantet til med hellige tobaksfrø, fungerede isatte gravestokke som skelpæle.:292 Crow kvinder i sorg angav med et varierende antal sorte striber på gravestokken, hvor mange årstider de ville sørge over en afdød.:41 Når der skulle laves huller til stolperne i en ny jordhytte, gravede hidatsaerne jorden op med bl.a. gravestokke, og stokkene blev også brugt som løftestænger til at flytte stolperne på jorden med.:35

Under arapahoernes soldans var en indviet gravestok fastgjort i centerstolpens forgrening øverst.:114 En kvinde udstyret med bl.a en gravestok indtog en central rolle i Blackfoot soldansen.:241

Referencer

  1. 1 2 Wissler, Clark: North American Indians of the Plains. New York, 1920.
  2. ↑ Wilson, Gilbert L.: Buffalo Bird Womans Garden. As Told To Gilbert L. Wilson. St. Paul, 1987.
  3. ↑ Wilson, Gilbert L.: Waheenee. An Indian Girl’s Story told by herself to Gilbert L. Wilson. Lincoln and London, 1981.
  4. ↑ Peterson, Jacqueline with Laura Peers: Sacred Encounters. Father De Smet and the Indians of the Rocky Mountain West. Norman and London, 1993.
  5. 1 2 Nabokov, Peter and Lawrence Loendorf: American Indians and Yellowstone National Park. A Documentary Overview. Yellowstone National Park, 2002.
  6. ↑ Linderman, Frank B.: Pretty-shield. Medicine Woman of the Crows. Lincoln and London. 1974.
  7. ↑ Lowie, Robert H.: The Crow Indians. Lincoln and London. 1983.
  8. ↑ Bauerle, Phenocia: The Way of the Warrior. Stories of the Crow People. Compiled and Translated by Henry Old Coyote and Barney Old Coyote, Jr. Lincoln and London. 2003
  9. ↑ Gilman, Carolyn and Mary Jane Schneider: The Way to Independence. Memories of a Hidatsa Indian Family, 1840-1920. St. Paul, 1987.
  10. ↑ Dorsey, George A.: The Arapaho Sun Dance: The Ceremony of the Offerings Lodge. Field Columbian Museum. Publication 75. Anthropological Series, Vol. IV. Chicago, 1903.
  11. ↑ Wissler, Clark: The Sun Dance of the Blackfoot Indians. Anthropoligical Papers of the American Museum of Natural History. Vol. XVI, Part III. New York, 1918.

Eksterne henvisninger