| Sammenskrivningsforslag |
| Guldboxen | |
|---|---|
| Generelle informationer | |
| Fulde navn | Guldboxen |
| Sted | Nørre Boulevard 4A 4800 Nykøbing Falster |
| Bygget | 2023 |
| Indviet | 22. august 2023 |
| Kapacitet | 3.000 tilskuere |
| Siddepladser | 2.500 |
| Arkitekt | GPP Arkitekter |
| Byggepris | 112 mio. kr. |
| Ejer | Guldborgsund Kommune |
| Driftsherre | Nykøbing F. Hallerne |
| Benyttes af/til | Nykøbing Falster Håndboldklub Brydeklubben Thor |
Guldboxen er en multihal, som er en del af Nykøbing F. Hallerne, der er et idrætsanlæg i Nykøbing Falster bestående af fire haller. Nykøbing Falster Stadionhal blev færdigbygget i sommeren 2023.
Efterspørgslen efter en ny multihal i Nykøbing Falster kom som et resultat af Nykøbing Falster Håndboldklubs succes og den tilhørende interesse fra tilskuere samt specielle krav til afvikling af kampe i europæisk regi. Derudover var der et kapacitetsproblem i kommunen, hvor der var en stor efterspørgsel efter haltimer. Fra håndboldklubbens side blev der således efterspurgt en ny hal i 2017, hvor klubben også blev danske mestre og dermed kvalificerede sig til at spille Champions League i sæsonen 2017-18. Klubben måtte dog spille sine kampe i Arena Næstved, da der ikke var en hal der levede op til de europæiske krav i kommunen. Dette resulterede i, at der ved fireårsbudgettet i Guldborgsund Kommune i 2019 blev vedtaget et budgetforlig, hvor der blev afsat 80 millioner kroner til byggeriet af en ny multihal.
I oktober 2020 blev opførelsen af hallen sendt i udbud, udbuddet blev vundet af Gråkjær Erhverv A/S i sommeren 2021, som dermed skulle stå for byggeriet sammen med i samarbejde med GPP Arkitekter og Hamiconsult. Byggeriet af den nye hal blev påbegyndt den 15. oktober 2021. I 2022 stod det klart, at byggeriet blev mere end 30 millioner kroner dyrere end oprindeligt budgetteret.
Guldborgsund Kommune lancerede en konkurrence i efteråret 2022, hvor borgerne kunne stille forslag til hallens navn. Landdistrikter, kultur og fritidsudvalget i Guldborgsund Kommune valgte navnet Guldboxen blandt 163 indsendte borgerforslag.
Hallen blev indviet den 22. august 2023.
| Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |