Gunnar Solvang

Gunnar Solvang
Født1941 Rediger på Wikidata
Øster Sottrup, Danmark Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedAkademiet for fri og merkantil Kunst, mag.art. i etnologi ved Københavns Universitet, ph.d. i kulturstudier ved Syddansk Universitet
BeskæftigelseTegner, grafiker og fotograf på reklamebureauet Lund & Lommer, forskningsprojekt ved Museet på Sønderborg Slot, museumsinspektør ved Køge Museum, fagforfatter
FagområdeKulturhistorie Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKøge Museum (1986-2007) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gunnar Solvang (født 1941) er mag.art. i etnologi, ph.d. i kulturstudier, forfatter og fhv. museumsinspektør ved Køge Museum. Medlem af Landbohistorisk Selskab. Han har skrevet en lang række artikler og bøger om kulturhistoriske emner fra nyere tid.

Gunnar Solvang er født og opvokset på gården Baaslund, Sottrupmark ved Øster Sottrup. 1959 tog han realeksamen i Sønderborg, kom i handelslære som isenkræmmer (1959-63), herefter to år i militærtjeneste og siden rejser, ophold på Askov Højskole og arbejde i en sportsforretning. Efter at have arbejdet to år med udstillinger for Grundfos i Bjerringbro påbegyndte han i 1968 en uddannelse som reklametegner på  Akademiet for fri og merkantil Kunst, afsluttet med diplomeksamen i 1970, hvorefter han indtil 1974 arbejdede som tegner, grafiker og fotograf på reklamebureauet Lund & Lommer. Fra 1973 til 1980 havde han sin egen tegnestue. 1973 blev han optaget på Københavns Universitet, hvor han læste europæisk etnologi. 1980 blev han mag.art. i etnologi og i 2001 ph.d. i kulturstudier fra Syddansk Universitet. Fra 1986 til 2007 var han museumsinspektør ved Køge Museum. Fra 1998 til 1999 var han med forskningsmidler fra Statens Humanistiske Forskningsråd ansat ved Museet på Sønderborg Slot. 1988-2006 medlem af Amtsmuseumsrådet for Roskilde Amt, 1989-2007 Køgefonden, 1999-2006 Kulturmiljørådet for Roskilde Amt, heraf to år som formand.

Gunnar Solvangs forskningsinteresser er blandt andet, husmænd, bygningskultur, kulturlandskab, kulturmiljø, håndværk og landindustri samt byhistorie. Han har blandt andet udført feltarbejde i statshusmandskolonien Rønhave på Als (1975-99), i Vestsjællands Amt (1981-82) med projektet De kulturhistoriske interesser i fredningsplanlægningen, på Rømø (1983-85) med projektet Vadehavsregionens Kulturhistorie og feltarbejdet med højskolen J.C. Campbell Folk School i Brasstown, North Carolina, USA i 2014.

Litteratur

Udvalgte artikler

Referencer

  1. ↑ Disputatser og Ph.D.-afhandlinger fra SDU 2001 side 38.

Eksterne kilder/henvisninger