Opvækst og liv
Hanna Hirsch Pauli var datter af musikudgiveren Abraham Hirsch og Pauline Meyerson af købmandsslægt. Hanna var yngste barn i en søskendeflok på seks børn. Familien tilhørte den øvre jødiske middelklasse, og familiens store interesse var musik.
I sommeren 1887 giftede Hanna Hirsch sig med kollegaen Georg Pauli, som hun mødte i Paris, og samme efterår rejste de til Italien i et år. De flyttede senere tilbage til Stockholm. For samtiden var kunstnerfaget uforeneligt med ægteskab, men Hanna Hirsch Pauli var selv økonomisk uafhængig, og Georg var en indflydelsesrig kunstner, og dermed lykkedes hun med, at forene familieliv med en karriere som kunstner, på trods af et stort hushold med megen repræsentation. De fik 3 børn sammen.
Kunstnerisk praksis
Som mange af sine mandlige malervenner fra Varbergskolen malede hun i 1880'erne genre- og landskabsmalerier, i 1890'erne nogle få symbolistiske billeder, men kom derefter især til at dyrke portrætmaleriet.
Hanna Hirsch Pauli var i hele sin karriere som kunstner åben for nye indtryk og maleriske strømninger, men beholdt hele tiden den realistiske tradition som bund i sit maleri.
Det moderne gennembruds krav om sandhed søgte hun at følge og valgte at skildre det nære i nutidslivet. Hun blev mødt af en fjendtlig offentlighed, få var de som efterspurgte hende intense menneskeskildringer. Hanna Paulis værk er præget af egne erfaringer med den kvindelige identitets indre rum, hvor bogerskabets kvinder formedes til individer og hele tiden skulle holde familiemedlemmernes indbyrdes forhold for øje – og hvor de lærte sig at fin-observere og analysere følelser og menneskelige samspil. Dette var udgangspunktet for Hanna Hirsch Paulis skabende, og det var her hun lærte dét, som er et særkende for hendes kunst.
I 1887 lykkedes det hende at få portrættet af sin finske kollega Venny Soldan-Brofeldt på Pariserudstillingen. Portrættet er realistisk og ukonventionelt for sin tid, idet det portrætterer en kvindelig kunstner på arbejde (siddende på gulvet med ler i hænderne) snarere end i korrekt borgerlig påklædning. Den afslappede uformalitet i Soldans udtryk og positur blev "fortolket som en afspejling af den frigjorte livsstil hos nordiske kvinder i Paris på den tid" , og portrættet blev også betragtet som uanstændigt og fordømt som "boheme". Pauli beskrev portrættet således:
| „ |
"Vi havde ingen større gæld på det tidspunkt. Atelieret var ekstremt koldt og fugtigt; min finske veninde måtte sidde iført en muffe, når jeg malede hende. I soveværelset løb fugten ned ad væggene, og der var kun et lille ovenlysvindue i taget. Livets materielle side generede os meget lidt ... Desuden gik min veninde og jeg næsten altid rundt i hjemmesko; det sparede så meget på skolæder, og det var så behageligt." |
“ |
Pauli modtog en medalje af tredje klasse for sit arbejde på Verdensudstillingen (1889) i Paris. Hun udstillede sine værker på the Palace of Fine Arts på Verdensudstillingen i Chicago, Illinois, i 1893.
Som det var tilfældet med de fleste andre svenske kunstnere i hendes generation, stod hendes malerier tættere på de franske juste milieu-malere, middelvejens malere, end på tidens impressionister – altså et brug af nogle af akademiets grundprincipper, men med træk fra impressionisternes måde at skildre lys via farve. Man anså hendes teknik for at være sjusket med den tykt påførte maling, som hun brugte til at vise lyspletter på den hvide borddug på sit maleri Frukostdags ( Morgenmadstid ) fra 1887 (på Nationalmuseum, Stockholm), hvilket provokerede en kritiker til at kommentere, at hun nok havde brugt borddugen til at tørre sine pensler af i.
Hendes levetidsproduktion var sparsom og bestod hovedsageligt af portrætter, af kunstmalere og forfattere fra hendes og hendes mands vennekreds, såsom portrættet af maleren Karl Nordström (1890, i Bonniers portrætsamling, Nedre Manilla, Stockholm), forfatteren Verner von Heidenstam forestillende Hans Alienus (en af hans litterære karakterer, 1896), forfatteren Selma Lagerlöf (1932, Nationalmuseum) og gruppeportrættet Vänner (Venner, 1907, Nationalmuseum), der viser forfatteren Ellen Key læse op for en gruppe i Pauli-familiens hjem.
_-_from_Svenskt_Portr%C3%A4ttgalleri_XX.png)
Svensk
