Liv og karriere
Hirschsprung blev født i København som søn af jødiske forældre. Han valgte at uddanne sig til læge frem for at indtræde i familiens tobaksvirksomhed, A.M. Hirschsprung & Sønner. Han bestod studentereksamen i 1848 og afsluttede embedseksamen i 1855.
Gennem hele sit virke interesserede Hirschsprung sig for sjældne sygdomme i mave-tarm-kanalen. Hans doktordisputats, som blev fremlagt i maj 1861, omhandlede atresi i spiserør og tyndtarm.
I 1870 blev han Danmarks første børnelæge, da han blev ansat ved et hospital for nyfødte. I 1879 blev han overlæge ved Dronning Louises Børnehospital, som åbnede samme år, og i 1891 blev han udnævnt til professor i pædiatri ved Københavns Universitet.
Hirschsprung underviste små hold søndag formiddag for at sikre, at undervisningen kun tiltrak særligt engagerede studerende. Han blev dog ikke betragtet som en fremragende underviser, blandt andet på grund af vanskeligheder med offentlig tale og en tendens til at fokusere på sjældne sygdomstilfælde frem for mere almindelige kliniske problemstillinger.
Han tilbød gratis behandling til fattige børn, mens mere velstillede patienter fortsat måtte betale. Han insisterede desuden på, at børnestuerne skulle udsmykkes med dyrebilleder frem for bibelske tekster, selv om dette var imod hospitalets navngivers ønske.
I 1904 blev Hirschsprung tvunget til at trække sig tilbage fra sin praksis. Han tilbragte sine sidste år på sit landsted ved Øresund. Han blev begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads.
Betydning og eftermæle
Hirschsprungs arbejde har haft varig betydning for pædiatrien og børnekirurgien. Hirschsprungs sygdom er fortsat en central diagnose inden for pædiatrisk gastroenterologi, og hans navn anvendes internationalt som eponym for sygdommen.
Efter Hirschsprungs død førte videre forskning til udviklingen af kirurgiske behandlingsmetoder, som gjorde sygdommen behandlingsbar. Denne udvikling bidrog til, at børnekirurgi i det 20. århundrede blev etableret som et selvstændigt medicinsk speciale, hvor Hirschsprungs kliniske observationer fortsat indtager en central historisk plads.
