Harpoon

Harpoon
Affyring af et Harpoon RGM-84
TypeSømålsmissil
OprindelseslandUSA
Tjenestehistorie
I tjeneste1977 –
Benyttet afAustralien, Bahrain, Canada, Danmark, Egypten, Forenede Arabiske Emirater, Holland, Indien, Indonesien, Israel, Italien, Japan, Kuwait, Malaysia, New Zealand, Oman, Pakistan, Portugal, Saudi-Arabien, Singapore, Spanien, Storbritannien, Sydkorea, Taiwan, Thailand, Tyrkiet, Tyskland og USA
Produktionshistorie
KonstruktørMcDonnell Douglas
Konstrueret1977
ProducentBoeing Integrated Defense Systems
Enhedspris720,000 dollars
Produktionsperiode1977 –
Antal produceret7.000+
UdgaverAGM-84
RGM-84
UGM-84
SLAM
Specifikationer (Harpoon)
Vægt628 kg (flyversion: 519 kg)
Længde4,7 meter (Flyversion: 3,8 meter)
Diameter34 centimeter
Sprænghovedets vægt221 kg

MotorTeledyne J402 turbojet
(2,9 kN)
Spændvidde91,4 centimeter
Hastighed850 km/t (460 knob, 240 m/s)
MålsøgningssystemRadar (SLAM: Infrarød)
AffyringsplatformSkibe
Fly
Ubåde
Kystbatteri
Et Harpoon-missil ved USS Bowfin-museet ved Pearl Harbor
Et af Søværnets mobile missilbatterier med Harpoon-missiler
Foto: Marinens Biblioteks Arkiv

Harpoon er et sømålsmissil (SSM) udviklet af McDonnell Douglas, senere opkøbt af Boeing (Boeing Integrated Defense Systems) til US Navy, men senere solgt til mange lande. Harpoon-missilet blev lanceret i 1977 til brug på skibe, men er senere kommet i udgaver til undervandsbåde og fly. I 1991 skulle Søværnet opstille to lastbilsbaserede Harpoon-batterier. De skulle kunne begrænse krigsskibes sejlads i danske farvande. I 2004 meddelte producenten Boeing at man havde solgt over 7.000 Harpoon-missiler.

Udvikling

United States Navy begyndte allerede i 1965 at undersøge mulighederne for et sømålsmissil med en rækkevidde på over 45 kilometer. Udviklingen af Harpoon-missilet begyndte dog første i 1968 med de erfaringer man havde høstet fra den israelske flådes møder med SS-N2 Styx-missilet under seksdageskrigen. I 1971 vandt McDonnell Douglas kontrakten til konstruktionen af missilet. De første forsøg fandt sted i 1974 og i 1976 begyndte serieproduktionen. Aktuelt (februar 2008) har US Navy omkring 850 Harpoon-missiler, og langt størstedelen er missiler til brug på fly. I alt er der produceret over 7.200 missiler.

Teknik

Harpoon-missilet bliver drevet af et Teledyne-Turbojet (Model: J402-CA-400) med en kraft på 3,0 kilonewton (kN) og bliver affyret fra fly (AGM). E-, F-, H- samt K-varianterne kan også affyres fra overfladefartøjer (RGM) samt ubåde (UGM). På ubåde samt overfladefartøjer bliver der benyttet en booster (A/B44G-2 eller -3 modeller), der giver et løft på 2,9 sekunder med 53,0 kN til at skubbe missilet væk fra skibet eller havoverfladen inden turbojetten starter. Alle versioner (udover H og K) benytter et WDU-18/B-sprænghoved med 221 kg højeksplosivt sprængstof. Navigationen bliver foretaget af et inertinavigationssystem, som er understøttet af GPS i H- og K-versionen.

De forskellige faser ved et engagement med A- og B-versionerne er som følger: Missilerne modtager måldata fra moderplatformen som derefter slipper missilet som samtidigt starter turbojetten (luftbåret/AGM). Hvis der er tale om overfladefartøjer (RGM), bliver missilet skudt ud af dets silo ved hjælp af sin booster, hvorefter turbojetten starter. Ubådsversionen er anbragt i en kapsel (ENCAP), der ved hjælp af trykluft forlader torpedorøret. Missilets stubvinger udfoldes og styrer det mod vandoverfladen sammen med opdriften. Kapslen frigøres og resten er som for overfladeversionen. Under flyvningen mod målet flyver missilet i ca. 15 meters højde over havoverfladen (engelsk: sea-skimming) og navigerer ved hjælp af et inertinavigationssystem. Når missilet befinder sig i en forudbestemt afstand fra målets formodede position, tændes radaren og det forsøger at finde sit mål. Så snart målet er fundet sænker missilet flyvehøjden til 2-5 meter over havoverfladen. Når afstanden er ca. 2 kilometer fra målet stiger missilet til cirka 1.800 meters højde (dette er den såkaldte pop-up manøvre) for derefter at flyve direkte ned oven i målet. Sprænghovedet detonerer ikke ved kontakt, men er derimod forsinket, således at detonationen sker inde i skibet og dermed yder mere skade.

Varianter

Harpoon Block I

Harpoon Block II

Harpoon Block II giver ikke forøget rækkevidde, men forbedret ECCM og forbedret målsøgning. Harpoon-missilet var oprindeligt designet til at være et missil til brug på åbent hav. Block II missilerne bygger videre på den proces der startede med Block IE. Block II giver Harpoon-missilerne evnen til at angribe kystnære mål. Nøgleelementerne i Harpoon Block II er softwaren, computeren, GPS/INS-navigationssystemet samt GPS antenne/modtageren fra AGM84-K SLAM Expanded Response (SLAM-ER). Selvom man brugte skibe fra US Navy ved udviklingen, besluttede man ikke at indkøbe missilerne til den amerikanske marine. Boeing angiver at 29 mariner i verden har anskaffet Harpoon Block II

Danmark har opgraderet ca. 50 ud af sine ca. 100 missiler til Harpoon Block II.

Harpoon Block III

Hovsamissilet samt andre uheld

Der er til dato været tre større uheld med Harpoon-missiler:

  1. ↑ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 13. december 2007. Hentet 13. december 2007.


Wikimedia Commons har medier relateret til: