| Henrik Ehm | |
|---|---|
| Død | 1701 Hamborg, Tyskland |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Kobbersmed, alkymist |
| Information med symbolet | |
Henrik Ehm (død december 1701) var en dansk kobbersmed og alkymist. Han ejede og forpagtede en række kobbermøller i Nordsjælland, herunder Hammermøllen i Hellebæk samt Brede Værk, Fuglevad og Nymølle ved Mølleåen. Han ejede også flere ejendomme i København, heriblandt huset på Nyhavn 59, som stadig er kendt som Guldmagerens Hus (en) efter ham.
Henrik Ehm omtales første gang i 1655. I 1656 og 1657 drev hans far en kobbermølle ved Vedbæk, som han havde haft i drift siden mindst 1634, og i 1646 fik han tildelt et jordstykke i området. I 1656–1657 var Ehm involveret i en retstvist med sin mor og dr. Svabe om retten til kobbermøllen. I 1658 fik han brugsretten til møllen og blev ejer i 1662. I 1656 erhvervede han også den kongelige kobbermølle ved Kronborg, som han i 1659 byttede til Hammermøllen i Hellebæk. Han ejede Hammermøllen frem til 1664 samt Holmegård ved Hornbæk indtil 1662. Derefter koncentrerede han sig i nogle år om møllen i Vedbæk.
I 1667 forsøgte han uden held at erhverve retten til Strandmøllen, men i 1668 overtog han Fuglevad Mølle, Stenhuggergården og købte Brede Værk af Henrik Rosenmeyers arvinger. Han fik tilladelse til at omdanne den tidligere krudtmølle i Brede til en kobbermølle. I 1670 blev han betroet ledelsen af Frederiksdal Mølle ved Hjortholm, som tidligere havde tilhørt rigsskatmesteren Henrik Müller. Ehm fandt driften utilfredsstillende og flyttede derfor aktiviteterne til Nymølle, som han forpagtede i 1672 og igen i 1697–99.
Fuglevad Vandmølle var ikke længere i Ehms eje før 1682. Han solgte Stenhuggergården i 1695 og Brede Værk samme år. I 1667–69 var han ansvarlig for kobbertaget på det nye Kongelige Bibliotek og arbejdede også ved Frederiksborg Slot. Han var involveret i konflikter med kobbersmedelauget i København, men blev begunstiget af kongen i 1666 og 1684. Han drev et værksted i Lyngby, hvor han fra 1670 også havde bevilling til at drive kro.
Ehm ejede i 1659 et hus i Østergade i København. Han blev en velhavende mand i 1660'erne, både gennem sine engagementer for kongen, handel, kaperfart under svenskekrigene og ejendomsspekulation. I 1689 ejede han flere store ejendomme i København. Samme år fik han ti års skattefrihed på sin grund i Nyhavn, hvor han havde planer om at opføre et hus.
Han blev medlem af Kommercekollegiet i 1682. Han mistede sin formue som følge af forpagtningen af dronningens mølle, mislykkede spekulationer og sin interesse for alkymi. Han døde i Hamborg i december 1701.