
En heptagon (græsk, af hepta = syv), eller en syvkant, betegner indenfor geometrien en regelmæssig polygon med syv sider.
Heptagonen er defineret af syv punkter. Såfremt den ikke defineres nærmere, er der tale om en regelmæssig syvkant med syv lige lange sider, hvor hjørnepunkterne sidder på en fælles omkreds. > S = antal*sider; > Areal=S(0.5*r^(2)*sin(360/(S));
Summen af de indre vinkler af en syvkant er altid 900° og resulterer af den almindelige formel for polygoner, hvor der for variablen indsættes antallet af hjørnepunkter i et polygon (i dette tilfælde: ):
Vinklen, som dannes mellem to forbundne kanter i en jævn, regelmæssig syvkant, er (ligeledes efter den almindelige formel for regelmæssige polygoner):
En syvkant har et entydigt bestemmeligt areal, som kan beregnes ved opdeling i trekanter. Arealet af en syvkant er syv gange arealet af de trekanter, som kan dannes mellem middelpunktet og to ved siden af hinanden liggende hjørnepunkter.
eller med omkreds:
En regelmæssig syvkant kan ikke konstrueres præcist med lineal og passer.
Efter Carl Friedrich Gauss' bevis kan, hvis er et primtal, den og kun den -kant konstrueres, hvor der findes et naturligt tal , således at er et primtal for hvilket der gælder . Det er for
og således ingen for . Derfor kan der ikke findes en konstruktion for regelmæssige syvkanter.
Der findes to metoder for tilnærmelseskonstruktioner. Her gennemgås kun den ene:
