| Historiens Sten | |
|---|---|
Historiens Sten af Alfred Kaae, 1938 | |
| Type | Mindesten |
| Opført | 1938 |
| Placering | Ringkøbing-Skjern Kommune |
| Oversigtskort | |
Historiens Sten er en stor sten ved Kronhede forsamlingshus, 7 km sydøst for Ulfborg. Den godt 2 m høje sten er dekoreret med illustrationer af nogle af danmarkshistoriens vigtigste årstal, og blev hugget og rejst i 1938 af skolelærer Alfred Kaae, der var lærer ved Kronhede skole.
Historiens Sten står i dag i lysningen overfor Kronhede forsamlingshus i den nordvestlige ende af Klovsig Nørre Plantage, og skråt over for Kronheden lejrskole, tidligere Kronhede skole. Kaaesvej 11, 6990 Ulfborg.
Historiens sten rummer en række centrale begivenheder, årstal og betragtninger fra danmarkshistorien. Således kan man følge Ansgars mission i Danmark år 827, Jyske Lov 1241, Kalmarunionens sammenbrud 1523, Reformationen 1536, Stavnsbåndets ophævelse 1788, Danmarks Grundlov 1849 samt Genforeningen 1920.

