.jpg)
Hyperinflation i Venezuela var den valutauro i Venezuela, som begyndte i 2016 under landets igangværende socioøkonomiske og politiske krise. Venezuela begyndte at opleve kontinuerlig og uafbrudt inflation i 1983 med tocifrede årlige inflationsrater. Inflationsraterne blev de højeste i verden i 2014 under præsident Nicolás Maduro og fortsatte med at stige i de følgende år, hvor inflationen oversteg 1.000.000 % i 2018. Sammenlignet med tidligere hyperinflationsepisoder er den igangværende hyperinflationskrise mere alvorlig end dem i Argentina, Bolivia, Brasilien, Nicaragua og Peru i 1980’erne og 1990’erne samt den i Zimbabwe i slutningen af 2000’erne.
I 2014 nåede den årlige inflation 69 %, hvilket var det højeste i verden. I 2015 var inflationen 181 %, igen den højeste i verden og den højeste i landets historie på det tidspunkt. Inflationen nåede 800 % i 2016, over 4.000 % i 2017, og omkring 1.700.000 % i 2018, og nåede 2.000.000 %, idet Venezuela sank dybere ned i hyperinflation. Mens den venezuelanske regering pr. begyndelsen af 2018 ”i praksis var holdt op” med at udarbejde officielle inflationsestimater, anslog inflationsøkonomen Steve Hanke på det tidspunkt raten til 5.220 %. Venezuelas Centralbank (BCV) anslår officielt, at inflationen steg til 53.798.500 % mellem 2016 og april 2019. I april 2019 anslog den Internationale Valutafond (IMF), at inflationen ville nå 10.000.000 % ved udgangen af 2019. Flere økonomiske reguleringer blev ophævet af Maduro-administrationen i 2019, hvilket bidrog til delvist at dæmpe inflationen frem til maj 2020.
I december 2021 meddelte økonomer og Venezuelas Centralbank, at Venezuela i første kvartal 2022 ville nå mere end 12 måneder med månedlig inflation under 50 % efter mere end fire år med en hyperinflationær cyklus. Dette ville teknisk set indikere, at landet var på vej ud af hyperinflation, men konsekvenserne ville bestå.
