Hypokaust

Hypokaust under gulvet i en romersk villa i Vieux-la-Romaine nær Caen, Frankrig.

En hypokaust (latin: hypocaustum) er et centralvarmesystem i en bygning, som producerer og cirkulerer varm luft under gulvet i et rum og også kan opvarme væggene gennem en række kanaler, som den varme luft passerer igennem. Luften kan også opvarme de øvre etager. Ordet stammer fra oldgræsk hupó (under) og kaustós (brændt) (sammenlign med kaustisk). Den tidligste omtale af et sådant system tyder på, at templet i Efesos blev opvarmet på denne måde i 350 f.v.t., selv om Vitruvius tilskriver opfindelsen til Sergius Orata ca. 80 f.v.t. Opfindelsen forbedrede borgernes hygiejne og levevilkår og var en forløber for moderne centralvarme.

Anvendelse i romertiden

Rester af hypokausten under gulvet i en romersk villa i La Olmeda, provinsen Palencia (Castilien og León, Spanien).
Caldarium i de romerske bade i Bath i Storbritannien. Gulvet er fjernet, så man kan se hulrummene, som den varme luft strømmede igennem.
Hypokaust i Chesters romerske fort

Hypokauster blev brugt til at opvarme varme bade og andre offentlige bygninger i Romerriget. De blev også anvendt i private boliger. I hele Romerriget betragtede den velhavende købmandsklasse dem som passende og nødvendige i deres villaer. Rester af romerske hypokauster er fundet i hele Europa, eksempelvis i Italien, England, Spanien, Frankrig, Schweiz og Tyskland, samt i Afrika.

Gulvet over hypokausten var hævet over jorden på små piller, kaldet pilae. Pillerne bar et lag teglplader, derover et lag beton og øverst gulvfliserne i rummene ovenover. Varm luft og røg fra fyrstedet cirkulerede gennem dette lukkede hulrum og derfra op gennem røgkanaler af ler eller tegl i væggene i rummene ovenover til udløb i taget. Derved blev rummenes gulve og vægge opvarmet. Disse teglkanaler blev kaldt caliducts.

De rum, der skulle være varmest, lå nærmest fyrstedet nedenunder. Varmeafgivelsen blev reguleret ved at justere mængden af brænde, der blev lagt på ilden. Det var dyrt og arbejdskrævende at drive en hypokaust, da ilden krævede konstant pasning og store mængder brændsel. Derfor fandtes hypokauster som regel kun i store villaer og offentlige bade.

Vitruvius beskriver hypokausternes konstruktion og funktion i sit værk De architectura fra omkring 15 f.v.t. Han forklarer blandt andet, hvordan man kunne spare brændsel ved at placere mændenes varme baderum (caldarium) ved siden af kvindernes og begge op ad tepidarium, så de offentlige bade kunne drives effektivt. Han beskriver også en anordning til at regulere varmen ved hjælp af en ventilationsåbning med et bronzespjæld i kuppelloftet.

Rester af mange romerske hypokauster er bevaret i hele Europa, Vestasien og Nordafrika.

Referencer

  1. 1 2 Tomlinson, Charles (1850-01-01). A rudimentary treatise on warming and ventilation: being a concise exposition of the general principles of the art of warming and ventilating domestic and public buildings, mines, lighthouses, ships, etc (engelsk). J. Weale. s. 53. hypocaust.
  2. ↑ Mitchell, Patrick (2008-03-01). Central Heating, Installation, Maintenance and Repair (engelsk). WritersPrintShop. s. 3. ISBN 9781904623625.
  3. ↑ Forbes (1966-01-01). Studies in Ancient Technology (engelsk). BRILL. s. 54-55. ISBN 9004006265.
  4. ↑ "hypocaust | architecture". Encyclopedia Britannica. Hentet 2017-01-13.
  5. ↑ Carr, Karen Eva (2002-01-01). Vandals to Visigoths: Rural Settlement Patterns in Early Medieval Spain (engelsk). University of Michigan Press. s. 185. ISBN 0472108913.
  6. 1 2 Forbes, Robert James (1965-01-01). Studies in Ancient Technology (engelsk). Brill Archive. s. 49-50.
  7. ↑ Harris, Cyril M. (2013-02-28). Illustrated Dictionary of Historic Architecture (engelsk). Courier Corporation. ISBN 9780486132112.

Eksterne henvisninger