| Igor Netto | |||
|---|---|---|---|
|
Igor Netto i 1997 | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Igor Aleksandrovitj Netto | ||
| Født |
9. januar 1930 | ||
| Død |
30. marts 1999 Moskva, Rusland | ||
| Position | Midtbanespiller | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 1949-1966 | Spartak Moskva | 368 | (36) |
| Landshold | |||
| 1952-1965 |
| 54 | (4) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). | |||
Igor Aleksandrovitj Netto (russisk: Игорь Александрович Нетто) (født 9. januar 1930, død 30. marts 1999) var en russisk/sovjetisk fodboldspiller, der regnes som en af de bedste spillere i russisk fodboldhistorie.
Netto tilbragte hele sin aktive karriere, fra 1949 til 1966, som midtbanespiller hos den russiske ligaklub Spartak Moskva. Han vandt med Spartak Moskva fem sovjetiske mesterskaber og tre pokaltitler.
Netto nåede i løbet af sin karriere at spille 54 kampe og score fire mål for det sovjetiske landshold, som han spillede for i årene mellem 1952 og 1965.
Han var med holdet til OL 1952 i Helsinki, hvor Sovjetunionen blev elimineret i første runde. Han var igen med ved OL 1956 i Melbourne, hvor blot 11 af de kvalificerede hold deltog. Sovjetunionen vandt i første runde over Tyskland og kvartfinalen over Indonesien i en ny kamp, efter at den første endte uafgjort. I semifinalen blev det til sejr over Bulgarien, inden Jugoslavien ventede i finalen. Her vandt Sovjetunionen med en kneben 1-0-sejr guldmedaljer, mens Jugoslavien for tredje OL i træk fik sølv og Bulgarien bronze.
Netto var anfører for OL-holdet i 1956, og han var også anfører, da Sovjetunionen vandt EM i 1960 efter sejr over Tjekkoslovakiet i semifinalen og finalesejr over Jugoslavien efter forlænget spilletid.
Efter sin aktive karriere blev Netto træner og stod i spidsen for blandt andet græske Panionios F.C. samt Irans landshold.