Inkavejene
Hovedveje
Inkafolket anlagde veje som sammenknyttede hele imperiet, på langs og tværs. Fire hovedgrene blev anlagt:
- Veje ved den nordlige kyst (Caminos de la Costa Norte). Denne vejgren udgik fra Cusco , og forenede områderne Palpa ( ICA), Nazca (i midten af Peru), Lima , Huarmey , Reino Chimú, Los Tallanes ( Piura), Ayabaca , Tumbes (ved grænsen Peru - Ecuador), Quito (Ecuador), og frem til Ancasmayo eller Pasto (Colombia).
- Veje i bjergene i nord ( Caminos de la sierra norte). Denne vejgren udgik fra Cusco, og forenede samfundene Vilcashuaman, Jauja, Tarma, Huánuco, Maraycalle, Tambo Real de Huancabamba, Cajamarca, Chachapoyas, Tumibamba, Loja, Quito (Ecuador), og frem til floden Ancasmayo eller Pasto (Colombia).
Den østlige vej gik højt i Punaområdet og bjergdalene fra Quito i Ecuador til Mendoza i Argentina. Den fulgte kystslette foruden i kystørkenen hvor den holdt sig i de nederste dele af bjergområderne. Flere end 20 hovedveje gik over bjergene vestpå, mens andre krydsede det østlige kordiljære og sletterne. Nogen af dens veje når højder over 5.000 meter over havet.
Inkastien
Inkastien er en rute man følger i forbindelse med trekking-ture gennem Andesbjergene for at nå til Inkabyen Machu Picchu, der er bygget ca. år 1400 e.kr.
Inkastien og Machu Picchu ligger nær ved byen Cusco i Peru, Sydamerika.
Det er populært at tage den 2-3 timers togtur fra Cusco, hvor toget stopper i 2200 meters højde over havet, ved stoppestedet "km 88", som markerer startstedet til Inkastien.
