| Jacob Feldborg | |
|---|---|
Feldborg i 2024 | |
| Landsformand for Konservativ Ungdom | |
Nuværende | |
| Overtaget embede 30. marts 2025 | |
| Foregående | Christian Holst Vigilius |
| Personlige detaljer | |
| Født | 25. august 2001 (25 år) Odense, Danmark |
| Politisk parti | Det Konservative Folkeparti |
| Uddannelse | Juridisk Institut, Syddansk Universitet |
| Uddannelsessted | Mulernes Legatskole |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Jacob Feldborg Andersen (født 25. august 2001 i Odense) er en dansk jurastuderende og ungdomspolitiker, der siden 2025 har været landsformand for Konservativ Ungdom (KU). Fra 2023 til 2025 var han menigt medlem af landsorganisationens forretningsudvalg og fra 2022 til 2023 formand for ungdomspartiets hovedbestyrelse.
Jacob Feldborg Andersen blev født den 25. august 2001 i Odense, Danmark, af Helena og Steffen Andersen. Han gik på gymnasiet på Mulernes Legatskole i Odense. Fra 2023 til 2024 var han næstformand for Konservative Studerendes Landsorganisation. Han er jurastuderende ved Syddansk Universitet.

Per marts 2021 var han bestyrelsesmedlem i Konservativ Ungdom i Odense. Han stillede op for Det Konservative Folkeparti i Odense Kommune ved kommunalvalget 2021 den 16. november, hvor han modtog 127 personlige stemmer.
Ved KU's landsråd den 30. marts 2025 blev han valgt til landsformand for ungdomspartiet som efterfølger til Christian Holst Vigilius, der havde virket på posten siden marts 2022. I juli 2025 argumenterede han imod tildeling af stemmeret til 16- og 17-årige i Danmark. I Feldborgs første periode som formand valgte Konservativ Ungdom at suspendere samarbejdet med Republikanske parti (USA) på grund af præsident Donald Trumps ønske om at købe Grønland.