Jan Bielecki

Jan Bielecki (født 20. februar 1971 i København) er en tidligere dansk atletikudøver, der var medlem af Sparta Atletik efter forinden frem til og med 1995 at have været medlem af Holte Atletik og før det Bagsværd Atletik.

Bielecki deltog i hammerkast ved OL 1996 i Atlanta og 2000 i Sydney, hvor han nåede henholdsvis en 31. plads med 69,40 m og en 33. plads med 70,46 m. Ud over sine to deltagelser ved OL deltog han også i VM i 1995, 1997 og 1999 samt EM 1994, 1998 og 2002. Han har siden 1992 haft den danske rekord i hammerkast med 77,02 m som bedste resultat og siden 1996 i vægtkast med 21,95 m efter det nye system; han nåede 22,86 m med den gamle vægt.

Bieleckis træner var tyskeren Michael Deyhle. Han trænede og studerede 1991-1994 på University of Georgia i USA. Her han tog en B.S. degree i biologi, for i 2006 at opgradere til Cand. Scient. i biologi ved Københavns Universitet. Han er nu ph.d.-studerende på Københavns Universitet.

Danske mesterskaber

Danske U23-mesterskaber

Danske rekorder

Personlige rekorder

Ekstern henvisning