| Jasmin Lind | |
|---|---|
| Født | 28. april 2000 (26 år) Bornholm |
| Ægtefælle | Mika Schultz (g. 2019) |
| Børn | 1 |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Youtuber, influencer |
| Aktive år | 2014- |
| Information med symbolet | |
Jasmin Desirée Lind Schultz (født 28. april 2000) er en dansk influencer og YouTuber. Hun og hendes mand, Mika Schultz, driver Youtube-kanalen Jas & Mika. Kanalen har 300.000 følgere.
Lind vandt sæson 22 af Vild med dans. Hun dansede med Michael Olesen
Lind blev født den 28. april 2000 i København til Marianne og Elias Lind. Hun har en ældre bror, Filip (f. 1997). Linds far døde af kræft i spiserøret 14 dage efter Linds fødsel, og Marianne flyttede efterfølgende tilbage til Hasle, Bornholm, hvor hun oprindeligt var fra. Efter flere perioder med stress og sygemeldinger udviklede Marianne efter otte år en bipolar lidelse, og Lind og hendes bror blev anbragt i pleje hos et ægtepar i Nyker.
Lind udviklede som 12-årig anoreksi. Sygdommen udviklede sig efter Lind havde svært ved at acceptere at være blevet anbragt i plejefamilie og at hun savnede sin mor. Lind dyrkede gymnastik på højt plan flere gange om ugen og sammenholdt med at hun stoppede med at spise alt mad, der indeholdte sukker, tabte hun sig meget. Hun blev tilknyttet et forløb for spiseforstyrrelser på Bispebjerg Hospital i København, men efter en periode uden positive resultater, blev hun sygemeldt fra skolen og blev indlagt på Herlev Hospital. Hun vejede på tidspunktet for indlæggelsen kun 32 kilo. Hun blev udskrevet fra hospitalet efter en måneds tid og blev erklæret rask et par måneder senere.
Lind voksede op i et kristent hjem, og er udøvende kristen.
I 2024 var Lind og hendes mand, Mika Schultz, en del af Kims Chips Battle, hvor en række influencere designede deres egen chips og efterfølgende dystede om, hvem der kunne sælge flest chipsposer. Kampagnen mødte stor kritik, da den gik imod Dansk Industris kodeks mod at reklamere for usunde madvarer til børn og Orklas brug af influencere som Lind og Schultz og Youtuberen Morten Münster, som alle havde stor andel af børn under 13 år i deres følgerskare. Kampagnen blev kort efter kritikken afbrudt.
Lind blev gift med Mika Schultz, YouTuber, den 24. august 2019. Parret har sammen en datter, født i 2024.