Johan Stahr

Johan Eduard Stahr
Major i Schalburgkorpset Johan Stahr
Personlig information
Født4. november 1889
København
Død18. november 1944
København
Politisk tilhørsforholdDanmarks national-socialistiske Arbejder-Parti (DNSAP)
ÆgtefælleElfrida Ragnhild Duer
Uddannelse og virke
BeskæftigelseOfficer Rediger på Wikidata
Kendt forSchalburgkorpsets kommandant i Frimurerlogen
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ritmester Johan Eduard Stahr (4. november 1889 - 18. november 1944) var en dansk nazist og major i Schalburgkorpset, der blev likvideret af modstandsbevægelsen.

Johan Stahr blev født i København 4. november 1889 som søn af oversergent Hans Christian Eduard Stahr, født 18. januar 1861 i Rønne, og Agnes Pouline Stahr, født 14. februar 1860 i København. Han havde en yngre bror, født i 1891, og en yngre søster, født i 1894. Familien var i 1895 bosiddende i Wildersgade 60 og i 1901 og 1903 i Bådsmandsstræde 43.

Han var opført som studerende med bopæl i 1907 i Charlottenlund og i 1908 hos enkefru Stahr (en tante) i H.C. Andersens Gade 4.. I 1916 var han opført som premierløjtnant med bopæl på Christianshavns Torv 48, i 1917 i Bådsmandsstræde 43, i 1918 i Norgesgade 24 og gift med Elfrida Ragnhild Duer, født 13. juli 1885 i Odense.

Stahr gik ind i hæren, hvor han som 24-årig havde rang af løjtnant. I første halvdel af 1920'erne var han overgået til at være officer i grænsegendarmeriet. I 1930'erne var han tilbage i hæren - nu som reserveofficer med rang af løjtnant og senere ritmester i rytteriet, bosiddende i Nykøbing Falster og senere i Bandholm.

Medlemskab af DNSAP

Den 24. januar 1935 meldte han sig ind i det danske nazistparti (DNSAP). Han var på det tidspunkt angiveligt forretningsfører med bopæl på Vestre Boulevard 12 i København.

Han var opstillet for DNSAP til folketingsvalget den 23. marts 1943 i Østre Storkreds, hvor redaktør Helge Bangsted opnåede valg for partiet, mens Stahr med 576 stemmer blev valgt som 3. stedfortræder.

Besættelsestiden

Under besættelsen var han leder af hvervekontoret for Frikorps Danmark, befalingsmand i DNSAP's Storm Afdeling (SA), frivillig i Waffen-SS og major i Schalburgkorpset, hvor han var kommandant i korpsets hovedkvarter på Blegdamsvej.

Den 3. marts 1944 pågreb Mogens Otto Reholt sammen med to andre i København den 44-årige Schalburg-tropsfører Frits von Eggers på mistanke om spionage. De førte von Eggers, der stod i forhold til hustruen til Schalburgkorpsets chef, Knud Børge Martinsen, til Dagmarhus, hvor han efter afhøring blev sendt videre til Frimurerlogen til afgørelse hos Martinsen, der på stedet nedsatte en standret bestående af ham selv, Johan Stahr og lederen af korpsets efterretningstjeneste (ET), juristen Erik Spleth som dommere og Reholt som anklager. Efter en kort rettergang blev von Eggers dødsdømt og likvideret med et nakkeskud af Martinsen i Frimurerlogens kælder.

Fra 1943 var han bosiddende i Ibstrupvænget 18, 1. sal, i Gentofte. Da der to gange på hans entrédør var skrevet "Tyske Svin", truede han opgangens beboere ved gennem ejendommens inspektør at meddele, at han ville lade Schalburgfolk rydde alle lejligheder, og at møblerne ville blive brændt på gaden.

Likvidering

Lørdag formiddag den 18. november 1944 befandt Stahr sig, iført en civil frakke over sin Schalburguniform, i en sporvogn i retning mod Svanemøllen, hvorfra forbipasserende pludselig hørte skud, og så Stahr falde ud på gaden. En yngre mand fra modstandsgruppen Holger Danske sprang ud fra sporvognen, affyrede yderligere 3—4 Skud mod Stahr, tog hans mappe og pistol, sprang op på en cykel, der stod parat til ham, og fjernede sig i hast. På fortovet stod under hele optrinnet fire tyske Soldater, der ikke blandede sig i begivenheden, men hvoraf én - da Gestapo lidt senere kom tilstede - blev anholdt på grund af passivitet.

Kilder

  1. ↑ Politiets Registerblad om faderen
  2. ↑ Folketælling 1895
  3. ↑ Folketælling 1901
  4. ↑ Politiets Registerblad
  5. ↑ Politiets Registerblad 1903
  6. ↑ Politiets Registerblad 1916
  7. ↑ Politiets Registerblad om ægtefællen
  8. ↑ Danske Frivilliges Aarbog 1914
  9. ↑ Haandbog for Toldetaten 1920 og 1926
  10. ↑ Haandbog for Hæren 1931 og 1940
  11. ↑ Kraks Vejviser 1934, 1941 og 1943
  12. ↑ Bovrup-Kartoteket
  13. ↑ Rigsdagsvalgene i marts og april 1943 på Danmarks Statistik
  14. ↑ Bilag Q, side 68, i retssagen Ebbe Gørtz contra Erik Jørgensen, Forlaget Aktuelle Bøger, København 1946
  15. ↑ Vilhelm la Cour: Danmark under Besættelsen, Bind II, side 524, Westermanns Forlag, København 1947
  16. 1 2 Andreas Monrad Pedersen: Schalburgkorpset
  17. 1 2 Henrik Lundtoft: Håndlangerne
  18. ↑ Bøgh, Frank: "K.B. Martinsen - Dansk officer og landsforræder", side 218-229
  19. ↑ Vejviser for Gjentofte Kommune 1943
  20. ↑ 11. september 1944 Information Nr. 274 Nordisk Nyhedstjeneste Nr. 238
  21. ↑ Information, august 1943 - maj 1945, bind VIII, side 177, i illegalpresse.dk
  22. ↑ Besættelsestidens Fakta, 2. bind, 1. del, side 915, i slægtsbibliotek.dk

Litteratur