Johnny Nim

Johnny Nim
Født4. marts 1953 (73 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFagforeningsperson Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johnny Nim (født 4. marts 1953) er landsformand og forretningsfører for Det Faglige Hus. Johnny Nim stiftede fagforeningen TeknikerSammenslutningen i 1988. TeknikerSammenslutningen blev senere en del af paraplybrandet og det gule fagforbund Det Faglige Hus.

Johnny Nim blev som 16-årig i 1969 ansat som postbud i det daværende Post- og Telegrafvæsen, hvor han blev engageret i fagligt arbejde. I 1971 blev han valgt som tillidsrepræsentant for Esbjergs postbude. Fra 1982-88 var han forbundssekretær i Teknisk Landsforbund.

Johnny Nim er iværksætter og har ud over stiftelsen af Det Faglige Hus bl.a. stået bag byfornyelsesprojekter i Esbjerg, forsikringsselskabet DFA, samt ferielejligheder i Tyrkiet.

Han har endvidere siddet i bestyrelsen for en række sportsklubber bl.a. Viborg HK, Ribe-Esbjerg HH, EfB Elite og Esbjerg Energy. Via Det Faglige Hus har han stået bag sponsorater især inden for topsport, men også andre aktiviteter og foreninger inden for kultur og social ansvarlighed.

I 1998 blev Johnny Nim ved Vestre Landsret idømt 6 måneders betinget fængsel for bedrageri, da han i en periode i 1990 til 1991 hævede arbejdsløshedsunderstøttelse, imens han arbejdede på at stifte Funktionærkartellet og tjente 54.000 kroner om måneden.

I 2009 stillede han op som kandidat til kommunalvalget i Esbjerg for De Konservative og ved kommunalvalget 2021 stillede han op på lokallisten Liste T.

Referencer