| Kamelia | |
|---|---|
Kamelia i den dyrkede variant med fyldt blomst. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Ericales (Lyng-ordenen) |
| Familie | Ericaceae (Lyng-familien) |
| Slægt | Camellia (Kamelia-slægten) |
| Art | C. japonica |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Kamelia (Camellia japonica) er en stedstegrøn busk eller et lille træ med en bred, opstigende vækstform.
Barken er glat og grå. Knopperne er lysegrønne og spredte. Bladene er læderagtige, helrandede og ovale med en skinnende blank overside og en lysegrøn underside.
Planten blomstrer i det meget tidlige forår med rosenagtige blomster. De har runde, overlappende kronblade og gule støvdragere. Planten danner ikke modent frø i Danmark.
Kamelia har et meget fint forgrenet rodnet. Den er helt afhængig af samlivet med flere forskellige mycorrhizasvampe.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 6 x 4 m (15 x 10 cm/år). Disse mål kan fx anvendes, når arten udplantes.
Planten vokser i kystnære løvskove i Kina, Korea og på alle de japanske hovedøer.
På Ulnung-øen ud for Korea findes den sammen med bl.a. Butbladet Liguster, Japansk Bøg, Pensel-Fyr og Siebold-Hemlock.
Kamelia er egentlig slet ikke tilpasset dansk klima, og den har mest været brugt i vinterstuer og kontorlandskaber. På det seneste er der dog kommet hårdføre sorter på markedet, f.eks.:
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |