| Ken Kristensen | |
|---|---|
| Født | 7. oktober 1972 (54 år) Køge, Danmark |
| Politisk parti | Venstre |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Politibetjent, politiker |
| Eksterne henvisninger | |
| Ken Kristensen på Folketingets hjemmeside | |
| Information med symbolet | |
Ken Kristensen (født 7. oktober 1972 i Køge) er en dansk politimand og kommunalpolitiker, der siden 1. januar 2026 har været borgmester i Køge Kommune, valgt for Venstre.
Kristensen har efter studentereksamen fra Solrød Gymnasium i 1991 uddannet sig i Søværnet og i Politiet (1995).
Han har tidligere arbejdet på Station 1 ved Københavns Politi,, ved Nationalt Efterforknings Center, i Færdselspolitiet, i Rigspolitiets aktionsstyrke og som livvagt i Rigspolitiet.
Politisk debuterede han ved kommunalvalget i 2017, hvor han blev valgt ind med knap 900 personlige stemmer. Ved kommunalvalgene 2021 og 2025 var han Venstres spidskandidat og fik her hhv. 3.500 og 5.600 personlige stemmer. Dermed fik han flest personlige stemmer af alle opstillede i kommunen. På valgnatten indgik han en konstitueringsaftale med alle byrådets partier på nær Socialdemokratiet, svarende til 21 af 27 mandater.
Ken Kristensen er tidligere folketingskandidat for Venstre i Sjællands Storkreds og har i perioden 2023-2025 ad i alt tre omgange været midlertidigt folketingsmedlem under Morten Dahlins fravær.