| Orkla Confectionery & Snacks Danmark | |
|---|---|
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | A/S, privateje |
| Branche | Fødevarer |
| Grundlagt | 1961 |
| Grundlægger | Odense Marcipan |
| Hovedsæde | Søndersø, Fyn, Danmark |
| Produkter | Snack, chips, nødder |
| Slogan | KiMs når du er sulten for sjov eller "Kartofler i mange skiver" |
| Organisation | |
Antal ansatte | 190 (2015) |
| Ejer | Orkla |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside | |
| CVR-nummer | 15233877 |
| OpenCorporates | dk/15233877 |
| Information med symbolet | |
Orkla Snacks Danmark A/S (tidligere KiMs A/S) er en dansk chips- og snackproducent beliggende i Søndersø i Nordfyns Kommune.
Selskabet er den største leverandør af chips og snacks i Danmark.[kilde mangler] Selskabet står for lidt over halvdelen af omsætningen på det danske chips- og snackmarked.
Virksomheden blev etableret i 1961 af Odense Marcipanfabrik under navnet KiM, og fremstillede dengang alene saltede peanuts. Da en tysk virksomhed imidlertid havde registreret KiM som varemærke, ændredes navnet til det nuværende KiMs i 1965. I 1971 flyttede virksomheden til adressen i Søndersø. Virksomheden har siden 2005 været ejet af Chips AB, der er en del af den norske koncern Orkla.
Orkla Confectionery & Snacks Danmark beskæftigede i 2014 190 medarbejdere og havde en omsætning på 617,9 mio. kr.[kilde mangler] Deres motto er KiMs når du er sulten for sjov, eller "Kartofler i mange skiver".
I januar 2016 skiftede virksomheden navn fra "Kims" til det nuværende.
En række influencere designede deres egen chips og dystede efterfølgende om, hvem der kunne sælge flest chipsposer i 2023 og 2024. Kampagnen mødte stor kritik, da den gik imod Dansk Industris kodeks mod at reklamere for usunde madvarer til børn og Orklas brug af influencere, som Alexander Husum, Morten Münster og Jas & Mika, der alle havde stor andel af børn under 13 år i deres følgerskare. Kampagnen blev kort efter kritikken afbrudt.
| År | Vinner | Resten af deltagerne | ||
|---|---|---|---|---|
| 2023 | Alexander Husum | Kender Du Det | Familien Pitzners | |
| 2024 | Jas & Mika | Anders Hemmingsen | Morten Münster | Gutterne |