Klingstrup

Middelalder og bispegård

Klingstrup er muligvis identisk med den gård, der i 1351 omtales som Klinstrop i forbindelse med Nicolaus Petersson. I 1394 nævnes Johannes Est til Cleynæstærp, og i 1437 en væbner Krabbe af Glinstrob. Tilknytningen mellem de ældste stednavnsformer og den senere herregård er ikke fuldt sikker. I 1400-tallet kom gården under Fyns bispestol; præcis hvornår og hvordan er ikke fastslået.

Ved reformationen i 1536 overgik Klingstrup til Kronen. Niels Steen, der havde tjent Odensebispen, beholdt lenet indtil omkring 1542, hvorefter Henrik Glob sad med det til 1563. I 1563 blev gården pantsat til Peder Lykke til Skovsbo, og i 1564 blev pantet fornyet til hans enke, Lisbet Johansdatter Urne, for 1.000 lod sølv.

Lisbet Johansdatter Urne, Johan Bockholt og degnestriden

Lisbet Johansdatter Urne fik i 1568 tilladelse til at øge gårdens hovedgårdsjord med jord fra Klingstrup by. Hun kom også i konflikt med sognets præst om børnenes undervisning. Ifølge Dansk Center for Herregårdsforskning lod hun en elev fra Svendborg Latinskole, en såkaldt løbedegn, bo på Klingstrup og undervise børnene, mens præsten og den lokale sogneledelse ønskede en fastboende degn.

Hun blev i sit andet ægteskab gift med den livlandske adelsmand Johan Bockholt, som i 1577 erhvervede Klingstrup ved mageskifte med Kronen. Til gården hørte blandt andet fæstegårde, huse og en mindre vandmølle. Parret satte sig spor i Skårup Kirke: Johan Bockholt skænkede i 1588 en alterkalk, mens en messehagel formentlig stammer fra en gave i 1581.

Gården kom efterfølgende til Lisbet Johansdatter Urnes efterkommere. Datteren Susanne Lykke var gift med Bendix Hartvigsen, som døde på Klingstrup i 1603. Susannes børn Lisbet Hartvigsdatter og Jørgen Hartvigsen delte i 1621 gård og gods, men samme år overgik Klingstrup til Claus Eilersen Brockenhuus til Søndergårde. Hans søstersøn Mourids von Aschersleben omtales i 1620'erne som mulig medejer.

Forbindelsen til Glorup og Bjørnemose

Ved skøde af 2. juni 1637 solgte Claus Eilersen Brockenhuus Klingstrup til Henning Valkendorf (1595–1658) til Glorup. Salget omfattede ifølge Trap Danmark foruden hovedgården en mølle, 21 bøndergårde, to huse og patronatsretten til Skårup Kirke. Henning Valkendorf fik i 1640 låsebrev på godset. Et samtidig skøde af 25. september 1637 og et mageskifte med Kronen den 7. januar 1641 viser, hvordan han fortsatte udvidelsen af sine jordbesiddelser.

Henning Valkendorf var født på Glorup og havde hovedsæde dér. Han ejede tillige Bjørnemose, som han købte i 1638, og besad store jordtilliggender på Fyn. Det fælles ejerskab forbandt derfor Klingstrup med Glorup og Bjørnemose, men det betyder ikke, at Klingstrup var en del af det langt senere stamhus Moltkenborg. Valkendorf forøgede Klingstrups jordtilliggender, blandt andet gennem mageskifter med Kronen, og lod en ny avlsgård opføre i 1643.

Henning Valkendorf var lensmand og havde en fremtrædende rolle i administrationen af Fyn. Hans godskompleks var dog økonomisk belastet, og fra 1649 begyndte han at pantsætte besiddelser. Omkring 1648 giftede han sig for tredje gang med Margrethe Blome (1616–1679). Hun overtog efter hans død Glorup og kom senere til at besidde Bjørnemose; kilderne anfører derimod hans søn af samme navn som efterfølger på Klingstrup i 1658. Det er derfor vigtigt at skelne mellem enken Margrethe Blomes ejerskab til Glorup og sønnens overtagelse af Klingstrup.

Henning Valkendorf havde også betydning for Skårups sociale institutioner. I 1652 ombyggede han sognets middelalderlige kirkelade til et hospital med bolig for fem fattige. Han døde i 1658 og blev begravet i det gravkapel, han havde ladet opføre ved Sankt Knuds Kirke i Odense.

Karl Gustav-krigene og Klingstrups fæstebønder

Den yngre Henning Valkendorf (1634–1665) overtog Klingstrup i 1658, netop som Karl Gustav-krigene (1657–1660) ramte Fyn. Besættelserne og troppebevægelserne fik alvorlige følger for godsets fæstebønder. Historikeren S. Jørgensen gengav i Historisk Tidsskrift i 1870'erne et tingsvidne fra 1666 om forholdene på Klingstrup Gods. Ifølge vidnet havde general Waldecks tropper påført godset store skader før Slaget ved Nyborg i 1659, og efterfølgende rytterafdelinger, som færdedes til og fra vagthold ved kysten, hindrede genopbygningen af øde gårde og plyndrede de tilbageværende beboere.

Tingsvidnet er en historisk kilde til krigens virkninger på Klingstrup, men beskriver hændelserne gennem de samtidige vidners udsagn og skal læses med dette forbehold. Den yngre Henning Valkendorf døde i 1665, og hans enke, Kirsten Jørgensdatter Kruse (død 1703), forestod derefter godset frem til 1680. Dermed faldt en væsentlig del af efterkrigstidens genopbygning i hendes forvaltningsperiode.

Jørgen Henning Valkendorf og økonomisk krise

I 1680 overtog sønnen Jørgen Henning Valkendorf (1661–1724) Klingstrup. Han var senere amtmand over Rugård Amt og boede en tid på Holsegård. Hans første hustru var Lisbeth Margrethe Bille, der døde i 1688, og den anden var Helle Børgesdatter Trolle, der døde i 1741.

Ægteparret bidrog til udsmykningen af Skårup Kirke. På en lysekrone fra 1707 findes en indskrift med Jørgen Henning Valkendorfs og Helle Trolles navne og embeder. I 1708 opførte han et gravkapel ved kirken. Flere gravminder og slægtsvåben er senere bevaret eller genanvendt i kirkebygningen.

Godsets økonomi blev efterhånden så vanskelig, at svogeren Erik Skeel til Arreskov indfriede kreditorernes krav. I 1722 måtte Helle Trolle på sin syge ægtefælles vegne afhænde Klingstrup til Erik Skeel. Jørgen Henning Valkendorf døde først i 1724; ejerskiftet fandt altså sted før hans død. Erik Skeel overdrog i 1725 gården til Valkendorf-sønnerne Børge Valkendorf og Henning Christopher Valkendorf, hvorefter sidstnævnte blev eneejer.

Anna Margrethe von Halem: skole, fattigforsorg og kirke

Henning Christopher Valkendorf døde i 1740. Hans enke Anna Margrethe von Halem (1702–1773; også skrevet Anne Margrethe von Halem) overtog Klingstrup og blev en vigtig skikkelse i sognets undervisnings- og fattigforsorgshistorie. Hun lod i 1754 Skårup Kirke udvide mod nord og finansierede i 1755 et orgel, hvis rokokofacade senere blev bevaret ved udskiftning af orgelværket.

Schurmanns gennemgang af kirkebøger og godsoplysninger viser, at Anna Margrethe von Halem forvaltede ejendommen som enke i 33 år. Søsteren Charlotte Marie von Halem opholdt sig også på Klingstrup og optrådte flere gange som gudmor ved dåb af børn fra egnen. Ægteparret Anna Margrethe von Halem og Henning Christopher Valkendorf havde ingen børn. Anna Margrethe von Halem døde på Klingstrup den 2. august 1773 og blev bisat i Skårup Kirke den 17. august.

Ved en fundats af 10. september 1772 oprettede hun den Valkendorfske stiftelse med en kapital på 5.000 rigsdaler til fordel for fattige og skoleundervisning i sognet. Til stiftelsen knyttedes den såkaldte Organist- eller Legatskole, der senere fik forbindelse med Skårup Statsseminarium.

Efter Anna Margrethe von Halems død i 1773 gik Klingstrup ifølge testamentet til hendes søster Charlotte Marie von Halem (død 1791). Folketællingen fra 1787 registrerer hende som ugift beboer af hovedgården. Foruden husholderske, ladefoged, stuepiger og andet tjenestefolk var der ifølge tællingen flere fattige personer, som blev forsørget af husstanden. Oplysningerne giver et sjældent indblik i både herregårdens arbejde og dens sociale funktion i slutningen af 1700-tallet.

Hans Koefoed og opdelingen af godset

Efter Charlotte Marie von Halems død solgte hendes arvinger i 1791 Klingstrup til etatsråd og vicelandsdommer Hans Koefoed, som også besad Vejstrupgård. Skødet blev udstedt i 1792. Koefoed solgte i 1799 Klingstrup og Vejstrupgård til hertug Frederik Christian af Augustenborg, men de to ejendomme kom tilbage til Koefoed i 1801.

Koefoed valgte at samle hovedparten af godskompleksets jord og rettigheder omkring Vejstrupgård. Dele af Klingstrups hovedgårdsjord, skov og fæstegods samt rettighederne til Skårup Kirke blev overført dertil. Den ældre hovedbygning på Klingstrup blev nedbrudt, og i 1803 solgte Koefoed den tilbageværende hovedparcel til den tidligere forpagter Rasmus Rasmussen; skødet fulgte i 1807. Opdelingen blev et afgørende brud med Klingstrups status som større, samlet herregård.

Rasmus Rasmussen døde i 1810. Hans enke, Dorte Kirstine Hunderup, giftede sig i 1811 med Christen True (også kaldet Christian True), der dermed overtog gården og i 1820 opførte den nuværende hovedbygning.

Langkildefamilien, Ny Klingstrup og nyere tid

I 1837 solgte Christen True Klingstrup til brødrene Henrik og Rasmus Langkilde og deres søstersøn, den senere landstingsmand Peter Lauritz Mayntz. I 1853 blev ejendommen igen opdelt. En udskilt del blev til Ny Klingstrup, som tilfaldt Peter Lauritz Mayntz, mens hovedparcellen forblev knyttet til Langkildefamilien. Ny Klingstrups hovedbygning blev opført i forbindelse med denne deling.

I 1877 blev den oprindelige hovedgård solgt til Hans Lauesen; senere fulgte blandt andre Henrik Langkilde Lauesen, baronesse Margrethe Holck, P. H. Tvede og C. J. Nielsen som ejere. I 1927 købte Ulf Krabbe Schiøttz-Christensen gården. Under ham blev hovedbygningen istandsat med bistand fra den kongelige bygningsinspektør E. Packness, mens haveanlægget blev ændret efter tegninger af havearkitekt Erstad Jørgensen. Efterkommerne ejede fortsat gården ved Dansk Center for Herregårdsforsknings registrering i 2021.

Den tidligere borggård

Den ældre borggård tilskrives i bygningsbeskrivelser Claus Eilersen Brockenhuus, der ejede gården fra 1621 til 1637. Opførelsen dateres af Dansk Center for Herregårdsforskning til omkring 1640, hvilket er vanskeligt at forene med det dokumenterede salg i 1637; den præcise datering er derfor usikker. Borggården lå øst for nutidens hovedbygning ved en skrænt mod Vejstrup Å og var delvis beskyttet af grave. Den bestod af både grundmur og bindingsværk. Ved den senere nedrivning forsvandt bygningen, men spor af voldgraven og murrester er omtalt i historiske topografiske beskrivelser.

Hovedbygningen fra 1820

Den nuværende hovedbygning blev opført i 1820 af Christen True. Den er en lang, hvidkalket, enkeltfløjet bygning i én etage med halvvalmet tegltag. Trap Danmark beskriver hovedbygningen som 17 vinduesfag lang. Hovedbygningen var ifølge Dansk Center for Herregårdsforsknings registrering i 2021 ikke fredet.

Avlsgården fra 1643

Henning Valkendorf lod i 1643 opføre en ny avlsgård. Ældre bygningsbeskrivelser omtaler stadig bevarede vest- og nordlænger med kampestensindfattede porte og årstallet 1643. Et sammenslynget navnetræk med bogstaverne H.V., K.B. og A.B.K. er i Trap Danmark sat i forbindelse med Henning Valkendorf og hans to første hustruer Karen Brahe og Anne Barnekow. Avlsgårdens søndre længe brændte efter lynnedslag i 1728 og blev genopført, mens den østlige længe senere blev udskiftet i forbindelse med Christen Trues byggearbejder.

Fortællingen om Brudagerporten

I vestfløjen findes den såkaldte Brudagerport med fire nicher. Ifølge en lokal overlevering, gengivet i både Trap Danmark og Dansk Center for Herregårdsforsknings beskrivelse, skulle én niche have ført ned til et fangehul, mens tre andre blev benyttet til personer i gabestok. Kilderne dokumenterer, at overleveringen findes, men ikke at alle de beskrevne anvendelser faktisk er historisk påvist.

Landskab og areal

Klingstrup og Ny Klingstrup ligger nær Vejstrup Å, Klingstrup Skov og det kuperede landskab nord for Skårup. Godset er ændret væsentligt ved udskilninger og senere jordhandler. Trap Danmark opgjorde Klingstrups hovedparcel til 220 hektar i 1950'erne, mens Dansk Center for Herregårdsforskning angav hovedgårdens areal til 395 hektar i sin registrering fra 2021. Arealtallene henviser til forskellige opgørelser og tidspunkter.