Knife River flint

Lynch Knife River Flint Quarry, North Dakota. Indfødte amerikanere ændrede landskabet omkring Knife River ved at grave flint frem af de øverste jordlag gennem årtusinder. Bemærk gruberne længst væk

Knife River flint er en særlig karamel- eller mørkebrun, gennemskinnelig stenart.:3.5 Den er koncentreret langs Knife River i det vest-centrale North Dakota i Dunn - og Mercer amt, men den specielle flint forekommer også i mindre mængder i nogle af nabo-staterne. Stykker af Knife River flint på op til 50 kg:174 findes både fritliggende og gemt i de øvre jordlag.:3.5

Flintens egenskaber og brugen af den

Stenen er opbygget af tynde, sammenpressede lag (en slags laminat) og har en fin struktur.:3.16 Dens egenskaber gør den egnet til præcis forarbejdning, som arkæologiske fund af f.eks. pilespidser af Knife River flint viser.:325 Flinten har en hårdhed mellem sort flint og den blødere kalcedon.:325 Materialets slidstyrke gjorde flinten meget anvendelig til skære- og skrabe-redskaber:325 og også som flint til flintebøsser i historisk tid.:98

Varmebehandlet Knife River flint flækker på en anden måde end rå flint.:3.58

Værdsat gennem årtusinder

Med skiftende intensitet blev Knife River flint uafbrudt anvendt af indfødte amerikanere gennem knap 11.000 år startende fra omkring år 9.000 f.Kr.:325 Den største interesse for stenarten stod på mellem 9.000 f.Kr til 6.000 f.Kr. (Paleoindian epoken) og igen fra starten af vor tidsregning og frem til 1600-tallet (Middle Plains Woodland epoken).:9 og 17

Oprindelsen til flinten og flodens navn

Knife River flint kaldes sådan efter floden, hvor stenarten hovedsagelig forekommer. At Knife River (Kniv floden) hedder, som den gør, skyldes de lokale hidatsaers navngivning af vandløbet, hvor de fandt flint til bl.a. stenknive.:227

Flintestens-gruberne

Indianerne gravede sig ned til flinten gemt i jordlagene på begge sider af Knife River. De dybeste gruber når over to meter ned i jorden,:5 andre kun 35 centimeter.:27 Det bredeste hul har en omkreds på fem meter.

Flere gruber er så gamle, at vinden i tidens løb har fyldt dem med jord igen, så de ikke umiddelbart er synlige.:5

Et arkæologisk eldorado

Intet sted i North Dakota er tætheden af arkæologiske pladser større end ved Knife River, hvilket forklares med forekomsten af den værdsatte og relativt let tilgængelige stenart af god kvalitet.:3.1 Området fremviser en forhistorisk aktivitet med at finde/bryde sten næsten uden lige i Nordamerika.:179

På mindst én og samme arkæologiske plads i Dunn amt både fandt og forarbejdede indianere Knife River flint,:330 mens de lå i lejr ved stenbuddet.:6 Lynch Quarry Site i samme amt har tusindevis af synlige gruber:13 på et 690 acres stort areal:9 og er et beskyttet National Historic Landmark. Et lille flintestensbrud i Mercer amt ejes af State Historical Society of North Dakota.:3.34

Adgangen til flinten og distributionen af den

I såvel forhistorisk som historisk tid anlagde hidatsaerne flere byer i nærheden af eller ved Knife River, muligvis for at opnå kontrol over de rige flinteforekomster højere oppe ad floden.:121 I nogle hidatsa byer undersøgt af arkæologer var ni ud af ti stenredskaber lavet af det lokale Knife River flint.:151 Tilmed på fjernere arkæologiske pladser i f.eks. Manitoba og Saskatchewan udgør Knife River flint det mest anvendte stenmateriale.:32 Gennem et ret veludviklet handelsnetværk nåede flinten ud til folk over 800 kilometer fra Knife River,:34 og måske endnu længere væk. En mindst 6.000 år gammel spydspids af Knife River flint er fundet i det østligste Illinois, over 1.300 kilometer fra vandløbet i North Dakota.:225

Knife River flint og hidatsaerne

Hidatsaerne havde flere traditionelle steder at finde og bryde Knife River flint. Sten, der ikke havde været udsat for sol og luft, var de foretrukne. Hidatsaerne gravede sig ned til flinten i jorden og brød stenstykker af med varmehærdede stokke af asketræ.:166

Referencer

  1. 1 2 3 4 5 6 Gregg, Michael L. and Amy C. Bleier: The Knife River Study Unit. North Dakota. 2016.
  2. 1 2 Easterla, David A.: "Knife River Flint – A Name and/or Origin Problem". Central States Archaeological Journal. Vol. 62, No. 3 (July 2015). Pp. 174-175.
  3. 1 2 3 4 5 VanNest, Julieann: "Patination of Knife River Flint Artifacts." Plains Anthropologist. Vol. 30, No. 110, Part 1 (November 1985). Pp. 325-339.
  4. ↑ Floodman, Mervin G.: Prehistory of the Dakota Prairie Grasslands: An Overview. US Forest Service, Dakota Prairie Grasslands, Bismarck ND. 2012.
  5. 1 2 3 4 5 6 7 National Historic Landmark Nomination: Lynch Quarry Site. No date.
  6. ↑ Wilson, Gilbert L.: Hidatsa Eagle Trapping. Anthropological Papers of the Museum of American Natural History. Vol. XXX, Part IV. New York City, 1928.
  7. 1 2 Gregg, Michael L.: An Overview of the Prehistory of Western and Central North Dakota. Bureau of Land Mangement. Montana. 1984.
  8. ↑ Thiessen, Thomas D.: The Phase I Archeological Research Program for the Knife River Indian Villages National Historic Site. Part IV: Interpretation of the Archeological Record. Midwest Archeological Center. Occasional Studies in Anthropology, No. 27. Lincoln, 2000 (second printing).
  9. 1 2 Van Hoy, Thomas P. and Randy Nathan: Phase I Intensive Cultural Resource Inventory of Selected Recreation Areas In the West Portion of Lake Sakakawea, North Dakota' Dunn, McKenzie, Mountrail, and Williams Counties. Vol. 1. Grand Forks. 1983.
  10. ↑ Hale, Craig: ”Imagining the Paleoindian Period in Southwest Missouri.” Central States Archaeological Journal. Vol. 62, No. 4 (October 2015). Pp. 212-227.
  11. ↑ Bowers, Alfred W.: Hidatsa Social and Ceremonial Organization. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 194. Washington, 1965.