Grænseflade- og kolloidvidenskab er et tværfagligt overlap mellem grene af kemi, fysik, nanovidenskab og andre felter, som beskæftiger sig med kolloider: heterogene flerfase-systemer, der indeholder omfattende grænseflader. Et af eksemplerne er en kolloidopløsning, som er en heterogen blanding, hvor partikelstørrelsen af stoffet ligger mellem en ægte opløsning og en suspension, dvs. mellem 1–1000 nm. Røg fra en brand er et eksempel på et kolloidalt system, hvor bittesmå faste partikler svæver i luft. Ligesom ægte opløsninger er kolloidale partikler små og kan ikke ses med det blotte øje. De passerer let gennem filterpapir. Men kolloidale partikler er store nok til at blive tilbageholdt af pergamentpapir eller en dyremembran. Opvædede porøse materialer og tynde oliefilm på vandets grænseflade er andre eksempler på systemer, der studeres inden for grænseflade- og kolloidvidenskab.
Denne situation ændrede sig dramatisk efter opfindelsen af DLVO teori i 1940’erne af forskningsmiljøet omkring Boris Derjaguin og Theodoor Overbeek. Fremskridtet i DVLO-teorien blev beskrevet af Pierandrea Lo Nostro og Barry Ninham i 2019 som:
Så i løbet af én generation var kolloidvidenskab flyttet fra et overset randområde i fysisk kemi, hvor man nærmest plaskede rundt i mudder, til at stå centralt i teoretisk fysik!
Yderligere studier fra mange forskellige grupper afslørede revner i fundamentet for grænseflade- og kolloidvidenskab. De to hovedproblemer blev formuleret af Ninhan sammen med medforfattere i flere artikler. Det første vedrører “krydstale” mellem den makroskopiske elektrostatisk dobbeltlag-effekt og van der Waals-kræfter. Det andet er knyttet til rollen af opløst gas og dens selvorganisering, som ignoreres i moderne teorier.
↑Oversat fra "So in one generation colloid science had moved from a backwater of physical chemistry, puddling around in mud as it were, to center stage in theoretical physics!"
↑von Smoluchowski, M. (1903). "Contribution à la théorie de l'endosmose électrique et de quelques phénomènes corrélatifs". Bull. Int. Acad. Sci. Cracovie. 184.
↑Derjaguin, B.; Landau, L. (1941), "Theory of the stability of strongly charged lyophobic sols and of the adhesion of strongly charged particles in solutions of electrolytes", Acta Physico Chimica URSS, 14: 633
↑Verwey, E. J. W.; Overbeek, J. Th. G. (1948), "Theory of the stability of lyophobic colloids", The Journal of Physical and Colloid Chemistry, Amsterdam: Elsevier, 51 (3): 631-6, doi:10.1021/j150453a001