Kompetence

En kompetence er en persons evne til eller færdighed i at udføre handlinger. I uddannelsesmæssig sammenhæng taler man om formelle eller faglige kompetencer (fx gymnasial kompetence). Kompetencer erhverves ikke alene i uddannelsesmæssig sammenhæng.

Der kan skelnes mellem tre typer af kompetencer:

- faglige kompetencer, der knytter sig specifikt til den funktion en person har – eks. at kunne svejse
- de almene kompetencer, der knytter sig til de kompetencer forskellige medarbejdergrupper nødvendigvis må besidde for at kunne arbejde sammen – eks. sprog
- de personlige kompetencer, der knytter sig til mellemmenneskelige situationer – eks. ansvarlighed.

Danmarks Finansministerium og de danske statslige personaleorganisationer har i 1999 sammen oprettet Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling, som har til opgave at styrke kompetenceudvikling af medarbejderne på den danske stats arbejdspladser. I 2011 er institutionens navn ændret til Statens Center for Kompetenceudvikling. (www.kompetenceudvikling.dk)

Kompetencer i et videnssamfund

Uddybende Uddybende artikel: Informationskompetence

I et videnssamfund er det en kompetence at kunne forholde sig til ny information. Særligt to forhold gør tidligere opnået viden uanvendelig: Samfundets konstante forandringer og (videnspersonens) manglende anvendelse af erhvervet viden.

Kompetence som juridisk begreb

Se også Se også: Jurisdiktion.

Kompetence angår hvilken offentlig myndighed, der har lovhjemmel til at træffe en forvaltningsafgørelse eller sagsbehandle.[kilde mangler] Dette princip gælder eksempelvis ved retsplejelovens fastsættelse af retssted, og vedrørende skatteforvaltningens aktindsigt. Manglende kompetence kan medføre, at afgørelsen bliver ugyldig,[kilde mangler] jf. KEN nr 10087 af 30/04/2011.

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet: