
Cait eller Cat var et piktisk kongerige, der opstod omkring år 800 i den tidlige middelalder. Det havde sit centrum i det, der i dag er Caithness i det nordlige Skotland. Ifølge piktisk legende blev det grundlagt af Caitt (eller Cat), en af de syv sønner af stamfaderen Cruithne. Cait dækkede ikke kun det nuværende Caithness, men også det sydøstlige Sutherland.
Stedsnavnet Caithness stammer fra Cait, som også er bevaret i det gæliske navn for Sutherland (skotsk gælisk: Cataibh), i flere stednavne inden for dette grevskab og i det tidligst registrerede navn for Shetland (Inse Catt, der betyder "kattefolkets øer").
William J. Watson sammenlignede denne brug med det tidlige irske Innse Orc (”svinenes øer”) for Orkney og konkluderede, at dette er stammenavne baseret på dyr.
I løbet af 500-tallet begyndte gælerne fra Irland at hævde dominans over pikterne. I midten af 500-tallet havde gælerne overtaget kontrollen med Caithness og etableret kongeriget Dál Riata, som strakte sig fra Caithness til Man. Dál Riata spillede en betydelig rolle i udviklingen af den skotske kultur.
I 700- og 800-tallet blev nordisk indflydelse fremtrædende i Caithness. Nordiske plyndrere og bosættere etablerede en betydelig tilstedeværelse langs kysten, hvilket førte til, at Caithness blev en del af det nordiske jarledømme Orkney. Jarlerne, ofte fra den magtfulde Orkneyinga-slægt, udøvede kontrol over regionen i denne periode.