| Kongescepter | |
|---|---|
Foto: Thomas Meyer | |
Forsvundet (DKRL) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Lamiales (Læbeblomst-ordenen) |
| Familie | Orobanchaceae (Gyvelkvæler-familien) |
| Slægt | Pedicularis (Troldurt) |
| Art | P. sylvatica |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Pedicularis sceptrum-carolinum L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Kongescepter (Pedicularis sceptrum-carolinum) er en 30-90 cm høj urt, der lever som halvsnylter på andre planter. Den er knyttet til våd næringsrig bund, f.eks. vandløbsbredder, mosekanter, enge, moser og grøftekanter. Kongescepter findes ikke i Danmark.
Kongescepter får en 30-90 cm høj, rank og ugrenet stængel, med få og små stængelblade, som bortset fra størrelsen, har samme form som grundbladene. Grundbladene er lange, smalle og fjerlappede blade, som er samlet i en roset.
Blomsterne er gule, men rødviolet anløbne, og ca. 3 cm lange og blomstrer i juli-august. Bægeret er 5-flliget. Blomsterne er samlet i én akslingnende, endestillet klase. Klasen støttes afægformede højblade.
Kongescepter vokser på fugtige næringsrige lokaliteter, som enge, elvbredder, grøftekanter og kær.
Kongescpeter er udbredt i Europa og nordlige Asien. I Danmark blev Kongescepter fundet sidste gang i 1949 i et pilekrat i Vestjylland, Karstrup Å, hvor den blev fundet første gang i 1861. Det oprindelige findested blev opdyrket, men i 1925 blev den genfundet i nærheden. Da den er forsvundet her fra, betragtes den nu som Regionalt uddød (RE) på Den danske Rødliste.
Kongescpeter er ikke vurderet på IUCN's rødliste.
{{cite web}}: Tjek |url= (hjælp)| Søsterprojekter med yderligere information: |