Ikke at forveksle med Kronometri.Kronologi (græsk: χρόνος, chronos dansk: tid og græsk: λόγος, lógos dansk: ord, lære) ofte også tidsregning er en måde at beregne og inddele tiden på. Tidsregningen som tidsmåling kaldes også kronometri (en) og er karakteriseret af nutidens højteknologiske standard.
Modsat den koordinerede universaltid er der ingen formel global overenskomst om anvendelsen af den almindelige kronologi.[kilde mangler] Den almindelige, og normative kronologi - vores tidsregning - begynder med det antagne år for Kristi fødsel, år 1, og årets gang følger den gregorianske kalender. Der findes ikke et år 0, med 12 måneder udstrakt over 365 dage.
Den historiske oprindelse til anvendelsen af den gængse kronologi sættes i forbindelse med formlen latin: Annos ab Christi Incarnacione der lanceres i 500-tallet af Dionysius Exiguus. Antagelsen af denne datering i de historiske værker er bevidnet hos Beda og i Annales Bertiniani i håndskrifter fra hhv. 700-tallet og 900-tallet.
Helt præcist daterede Dionysius Exiguus Jesu fødsel til den 25. december i år 1.
Før middelalderen, og i store dele af middelalderen, og selvfølgelig i andre kulturkredse, blev der benyttet, og benyttes også stadigvæk andre normative tidsregninger. Den mosaiske tidsregning, som givet efter mosebøgerne, ligger til grund for den jødiske tidsregning (de), men blev også brugt af kristne, såsom den tidlige kronograf Julius Africanus (de) (ca. 2-3. århundrede). I antikkens græsksprogede litteratur gik tidsregningen efter den første Olympiade, der antages at have fundet sted ca. 776 fvt. Tidsregningen ifølge året for Roms grundlæggelse, Ab urbe condita, blev efter sigende først konsekvent anvendt af den kristne historiker Orosius (ca. 4-5. århundrede). Men inden da havde Ab urbe condita-tidsregningen alligevel en normativ rang, i form af Århundredefejringen (de) af Roms grundlæggelse.
Fastlæggelsen af en kronologi er yderst vigtig for den forhistoriske forskning. Kronologi kan være (a) relativ, bestemmende kun rækkefølgen af flere perioder; eller (b) absolut, som givende en dato f.kr. eller e.kr. for hver periode af en serie.
The determination of a chronology is of the greatest importance for prehistoric research. Chronology may be (a) relative, determining only the succession of several periods; or (b) absolute, giving a date B.C. or A.D. for each period of a series.
— Montelius 1899
_-_Geneva_time._%EF%BC%83NOLA_-_M.S._Rau_Antiques_(taken_on_2015-03-26_21.11.11_by_@DrGarcia).jpg)
Den historiske kronologi kan ses som dels en relativ kronologi, dels en absolut kronologi, men begge har en metodisk og videnskabelig rang. I dendrokronologien er det metodiske udgangspunkt at etablere en relativ kronologi hen mod en såkaldt tidsserie, mens dendrokronologiens årringstabeller (de) afspejler en absolut kronologi, dvs. en datering der refererer til den normative tidsregning. En kulstof-14 datering, der er en form for tidsmåling, opnår både en tidsangivelse i den normative tidsregning og anvendes i dendrokronologien i de tilfælde, hvor de relative serier af årringe er mangelfulde - omvendt kan etablerede årringstabeller bruges til at kalibrere kulstof-14 dateringens resultat.
I flere analyser bruges der en skelnen mellem to slags tidslighed: en ur-tid (clock time = fysisk-astronomisk tid) og en mennesketid (human temporality = historisk tid).
En anden, og delvist også historiografisk problematisering af tidsbestemmelse, tilegner den absolutte kronologi til matematikken.
I middelalderen afløstes den cykliske opfattelse af et lineært syn på tiden fra skabelsen til dommedag.
— Den Store Danske Encyklopædi 2016
Enkelt sagt er lineær tid netop det, der forstås som historisk kronologi: Kronologien starter med år 1, og år for år vokser årstallet lineært frem til nutiden; tiden forløber som en linje. Ligeså enkelt sagt præsenterer kalenderen netop et cyklisk tidsbegreb: Året går i ring med gentagne somre og vintre; tiden forløber som en cirkel.
En ide om den lineære tidsforståelse som kulturspecifik - ex. en specielt moderne eller amerikansk-europæisk tidsregning - er en mere kompleks problemstilling, der også inddrager det religiøse perspektiv og den eksistentielle oplevelse af tid.