Alphonse de Lamartine

Alphonse de Lamartine
Personlig information
FødtAlphonse Marie Louis de Prat de Lamartine Rediger på Wikidata
21. oktober 1790 Rediger på Wikidata
Mâcon, Frankrig Rediger på Wikidata
Død28. februar 1869 (78 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Gravstedcimetière de l'église Saint-Donat Rediger på Wikidata
Bopælrue de l'Université (1837-1853) Rediger på Wikidata
MorAlix de Lamartine Rediger på Wikidata
ÆgtefælleElisa de Lamartine Rediger på Wikidata
BørnAlphonse de Lamartine,
Julia de Lamartine Rediger på Wikidata
FamilieFrançois de Montherot (svoger) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afAcadémie française (1829-1869),
Académie des arts, sciences et belles-lettres de Mâcon (1813-1869) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseProsaist, selvbiograf, diplomat, historiker, forfatter, digter, udenrigsminister, politiker Rediger på Wikidata
Faglig interesseErindringer, teater, historie, selvbiografi, poesi med flere Rediger på Wikidata
ArbejdsstedParis Rediger på Wikidata
Kendte værkerHistoire des Girondins, Le Vallon, Pensée des Morts, Recueillements poétiques, Œuvres complètes de Lamartine (1860)/Tome 1/L’Isolement med flere Rediger på Wikidata
GenrePoesi Rediger på Wikidata
BevægelseRomantikken Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Æreslegionen (1825),
Kommandør af Sankt Josef-ordenen Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Lamartine, fotograferet af Nadar i 1856.

Alphonse Marie Louis de Prat de Lamartine (21. oktober 1790 – 28. februar 1869) var en fransk digter og politiker. Lamartine regnes som den vigtigste digter på fransk i den romantiske epoke. Hans poesi har også inspireret Paul Verlaine og andre symbolister som senere i 1800-tallet bragte en fornyelse i fransk og europæisk lyrik.

Som politiker spillede han en fremtrædende rolle under februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af den anden franske republik, da han en periode også var Frankrigs udenrigsminister.

Liv

Alphonse de Lamartine, ca.1865

Lamartine blev født i Mâcon i Bourgogne; familien tilhørte den franske landadel. Efter en fuldført uddannelse ved et jesuittisk collège opholdte han sig mange år i udlandet, frem for alt i Italien. Han tilsluttede sig tidligt tankerne fra den franske revolution, og i 1814 gik han i tjeneste hos Napoleon. Under restaurationen trak han sig tilbage fra offentlig tjeneste og koncentrerede sig om digtning. Hans første digtsamling Méditations poétiques kom i 1820, og blev en umiddelbar succes. Samme år giftede han sig med den unge engelske kvinde Mary-Anne-Elisa Birch.

Succesen med Méditations poétiques indledede en produktiv digterisk periode. I 1829 blev han indvalgt i Académie française.

I 1830'erne engagerede han sig i øgende grad i politisk virksomhed, fra 1833 som medlem af nationalforsamlingen. Her udfoldede han sig med stor veltalenhed, og fremlagde flere radikale forslag som han fik flertal for – blandt andet afskaffelsen af dødsstraf og mod slaveriet i kolonierne.

Senere blev han en af de ledende skikkelser i modstanden mod Louis Philippes regime, og spillede en hovedrolle under de revolutionære tilstande i februar 1848. Efter revolutionen blev han udenrigsminister i den provisoriske regering. Statskuppet i december 1851 og genoprettelsen af kejserdømmet året efter satte en stopper for Lamartines politiske karriere. Han trak sig tilbage til skrivende virksomhed. I sin alderdom publicerede han et stort antal historieværker, foruden sociale romaner, selvbiografiske værker og digte. Sine sidste år levede han alligevel i fattigdom, og døde i Passy, i et lille hus som myndighederne havde stillet til hans rådighed.

Værker

Henvisninger

  1. ↑ "sks.dk". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 14. september 2009.

Eksterne henvisninger