| Calw | |
| Våben | Beliggenhed |
| Administration | |
| Land | |
|---|---|
| Delstat | Baden-Württemberg |
| Admin. region | Karlsruhe |
| Admin. by | Calw |
| Lokal inddeling | 25 kommuner |
| Statistiske data | |
| Areal | 797,52 km² |
| Indbyggere | 161.251 (31/12/2024) |
| - Tæthed | 202 Indb./km² |
| Andre informationer | |
| Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
| Nummerplade | CW |
| Websted | www.landkreis-calw.de |
| Beliggenhed af Calw | |
Landkreis Calw er en Landkreis i den tyske delstat Baden-Württemberg. Den hører til Region Nordschwarzwald i Regierungsbezirk Karlsruhe. Landkreis Calw grænser mod vest til Landkreis Rastatt, i nordvest til Landkreis Karlsruhe, i nord til Enzkreis og den kreisfri by Pforzheim, mod øst ligger Landkreis Böblingen, i sydøst Landkreis Tübingen og mod syd Landkreis Freudenstadt.
Det meste af Landkreis Calw ligger i den nordlige del af Schwarzwald, kun i øst og syd ligger enkelt landsbyer i området Gäu. I området løber floderne Enz og Nagold, der med deres løb danner et trekantet plateau midt i landkreisen som kaldes Enz-Nagold-Platte.
Nagolds og Enz' kilder ligger i nærheden af hinanden i den sydvestlige ende af området. Enz løb mellem Enzklösterle og Pforzheim markerer den nordvestlige kant af Enz-Nagold-Platte. Vest derfor strækker sig mod Schwarzwaldkammen den højestliggende del af kreisområdets, der i nordvest når over kammen Alb hvor byen Bad Herrenalb ligger.
Nagolds løb danner den østlige og sydlige kant af Enz-Nagold-Platte, hvor den løber fra Schwarzwaldkamm mod øst, og drejer mod nord i byen Nagold ved den den sydlige ende af kreisen, løber gennem Calw og munder ved Pforzheim, ud i Enz. Området øst og syd for Nagold hører til Hecken- und Schlehengäu.
Landkreis Calw går tilbage til Greverne von Calw, der havde deres stamsæde i Sindelfingen og omkring 1050 grundlage Burg Calw, der var kimen til den nuværende Kreisstadt. Da slægten uddøde i det 13. århundrede blev området splittet mellem Welferne, Greverne von Württemberg og Greverne von Tübingen. Først ved Reichsdeputationshauptschluss blev det genforenet under Württemberg.

Kreisen havde 161251 indbyggere pr. 2024-12-31
|
Byer
Kommuner
|