En landstingskreds var i Danmark fra 1849 til 1953 en valgkreds hvori der valgtes medlemmer til Landstinget. Hver landstingskreds valgte et bestemt antal landstingsmedlemmer.
Ved Landstingets oprettelse i 1849 var der 11 landstingskredse:
Viborg Amt var delt mellem 8. og 9. landstingskreds:
Ringkøbing Amt var delt mellem 8. og 11. landstingskreds:
Det blev ved lov af 29. december 1850 besluttet at udvide Landstinget med 1 medlem valgt på Færøerne hvilket betød at der blev oprettet en 12. landstingskreds:
I forbindelse med fredsslutningen efter 2. slesvigske krig i 1864 blev der gennemført nogle ændringer af amtsgrænserne, og 4 sogne i Ribe Amt blev i 1866 flyttet fra 11. til 10. Landstingskreds: Hjarup Sogn, Vamdrup Sogn, Seest Sogn og Skanderup Sogn.
Grundloven af 1915 betød store ændringer af valgsystemet. De 12 landstingskredse blev ændret til 7 kredse. Kun 3 kredse var geografisk uforandrede, men fik dog nye numre: den nye 3. kreds (Bornholm, før 4. kreds), 4. kreds (Fyn, før 6. kreds) og 7. kreds (Færøerne, før 12. kreds).
De nye landstingskredse fra 1915 og frem til 1953 var:
Efter genforeningen i 1920 kom Sønderjylland, som var blevet en del af Danmark, med i 5. Landstingskreds.