| Lang regnorm | |
|---|---|
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Annelida (Ledorme) |
| Orden | Opisthopora |
| Familie | Lumbricidae (Regnorme) |
| Slægt | Aporrectodea |
| Art | A. longa |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Aporrectodea longa | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Lang regnorm eller lang orm (Aporrectodea longa) er Danmarks næstlængste regnorm på 15-20 cm. Den blev først beskrevet af Hermann Ude i 1885. Der er ingen underarter registreret i Catalogue of Life.
Aporrectodea longa er en anecisk regnorm, dvs. en art, der laver dybe lodrette huler, og som andre sådanne orme lever den af planterester på overfladen af jorden (fx nedfaldne blade) og organisk materiale i jorden (fx rester af rødder). På den måde bliver organisk materiale på overfladen bragt ned i jordprofilen og ormen bidrager på den måde til mulddannelse og lagring af kulstof i jorden.
Arten er udbredt i Nord- og Centraleuropa og introduceret til Nordamerika og Australasien.. Arten angives som værende almindelig i Danmark.
| Spire Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |