| Regnorme | |
|---|---|
Tegning: Halvard | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukaryota |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Annelida (Ledorme) |
| Underklasse | Oligochaeta (Sadelbørsteorme) |
| Familie | Flere, bl.a. Lumbricidae |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Regnorme er et kaldenavn for større ledorme i underklassen sadelbørsteorme, som lever i jorden. Derved er sadelbørsteorme som lever i fersk- eller saltvand, samt de mindste arter (nogle er under 1 mm lange) udelukkede. Regnorme er ikke systematisk gruppe. Globalt set tilhører regnorme flere forskellige familier, men de ca. 25 arter af regnorme som lever vildt i Danmark, tilhører alle familien Lumbricidae.
De er kendt for at være til gavn i haven, idet de forbedrer jordens kvalitet.
Regnorme har ingen egentlige øjne, men kan skelne mellem lys og mørke. De ånder gennem huden.
Hos kønsmodne dyr findes et opsvulmet parti på den forreste tredjedel af kroppen. Denne del kaldes bæltet eller sadelen (clitellum). Når regnorme parrer sig, anbringer de bugen mod hinanden og hovedet i hver sin retning. Sadelen udskiller da et slimet sekret, der omgiver dyrenes midterparti. I dette slimhylster glider sæden i et par render hen til hver af dyrenes sædgemmer. Parringen kan vare nogle timer. Senere dannes ægkokoner i sadelen og sæden fra sædgemmerne udgydes over æggene. Fra disse æg kryber ungerne færdigudviklede ud efter nogle uger.
Regnormene giver god muldjord, da de omsætter en masse henfaldende organisk stof. Desuden ilter regnormenes gange jorden, så den bliver let og luftig. På den måde trives planter og mikroorganismer bedre, ligesom regnvandet bedre siver ned i jorden.
I Danmark findes der omkring 20 arter af regnorme. Blandt andre: