| Laura Borg | |||
|---|---|---|---|
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Laura Maria Borg Thestrup | ||
| Født |
21. februar 2004 (22 år) Køge, Danmark | ||
| Statsborger | Dansker | ||
| Højde | 184 cm | ||
| Klubinformation | |||
| Positioner | Venstre back | ||
| Nuværende klub | Viborg HK | ||
| Trøjenummer | 9 | ||
| Ungdom | |||
| 2020-2021 | Køge Håndbold | ||
| 2021-2023 | Skanderborg Håndbold | ||
| Seniorkarriere1) | |||
| År | Hold | K | (M)* |
| 2021–2023 | Skanderborg Håndbold | ||
| 2023- | Viborg HK | ||
| Landshold | |||
| 2021–2022 | Danmark U/17 | 25 | (65) |
| 2022–2024 | Danmark U/19 | 27 | (71) |
| 2025– | Danmark | 5 | (1) |
|
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer. 2) Antal landskampe. * Antal kampe spillet (Antal mål scoret). | |||
Laura Maria Borg Thestrup (født 21. februar 2004 i Køge) er en kvindelig dansk håndboldspiller, der til daglig spiller for Viborg HK og Danmarks kvindehåndboldlandshold.
Borg startede med at spille i sin hjemby for Køge Håndbold, inden hun i 2021 startede på SHEA Akademi i Skanderborg. Samme år begyndte hun også at optræde for klubbens ligahold i Skanderborg Håndbold. Her blev hun i to sæsoner inden hun blev hentet til topklubben Viborg HK i en alder af 18 år, på en 3-årig kontrakt. Her har hun især en central rolle i midterforsvaret.
I oktober 2024 blev Borg for første gang udtaget til det danske A-landshold i en alder af 20 år til et Golden League-stævne i Norge. Hun fik dog første officiel debut d. 6. marts 2025 mod Norge i Eindhoven. Ved VM i 2025 spillede hun ved sin første slutrunde.